Besøg af Silkeborg Højskole hjemme hos Carsten

Et af Hammel og Omegns Biavlerforenings medlemmer, Carsten Madsen, bor i Silkeborg i gå-afstand fra Højskolen.

Højskolens køkkenlederen havde på en af sine gåture i området, set Carstens gule honningskilt – og inspireret af en skole på Djursland – vil Silkeborg Højskole også gerne bruge honning i stedet for sukker i deres madlavning… og honningen må gerne være lokal. Så det endte med at der blev aftalt pris og den mængde som køkkenlederen skulle bruge – både på spand og i glas.

Højskolen havde så nogle elever der havde haft en emneuge om bier, og deres lærer (der selv tidligere har været biavler i 6 – 8 år) kontaktede Carsten for at høre om de måtte afslutte deres emneuge i Carstens bi-gård, og om Carsten havde nogle tavler de kunne slynge på skolen.

Tirsdag d. 14.05.2024 kom de så på besøg hjemme i Carstens have. Cirka 20 elever. Og med hjælp fra Hammel og Omegns Biavlerforening var der da også en bi-dragt til hver. Ingen blev stukket – selvom nogen mødte op med bare ben.

Carsten fortalte om sine stader – trugstade og opstablingsstade – og de var igennem dem begge for at finde tavler med yngel, pollen og honning.

Carsten fortalte også om formålet med dronetavlen, og da den blev brækket i stykker, var der nogle af eleverne der syntes det var noget ulækkert.

Æggetavlen blev også studeret grundigt – eleverne syntes at æggene var svære at finde.

Besøget varede cirka 1½ time, og da eleverne jo, på grund af deres emneuge, vidste en del i forvejen, var spørgelysten stor. Det var en hyggelig dag, og som afslutning fik højskolen 4 tavler med hjem som de kunne hygge sig med dagen efter.

Del dette indlæg

Nyeste indlæg:

Foredragsaften med Erling Atzen

Kom til spændende foredrag med Erling Atzen fra Rømø  Torsdag d. 20. februar kl. 19.00-ca. 21.30  Sted: Gjern Kultur- og Idrætscenter Skovvejen 6 8883 Gjern 

Læs mere »