06.01.2020
”En fælles strategi for de bestøvende insekter ”
Hammel og Omegns Biavlerforening inviterer til foredrag, for biavlere og andre interesserede, med Lise Hansted torsdag den 6. februar 2020 kl. 19-21.30
Lise Hansted, biavler, forsker og postdoc ved Københavns Universitet. Lise Hansted er medforfatter til en kronik i Politiken den 24. august 2019, hvor en forskergruppe under titelen ”Vi må redde bierne – mens tid er” forklarer om forholdet mellem de vilde bier og honningbien. Denne artikel førte til, at Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Biavlerforening rettede en fælles henvendelse til Miljøministeriet for at få lavet en national bestøverstrategi. Siden har Miljøministeren varslet en ny national strategi for bedre beskyttelse af insekterne i Danmark.
Foredraget holdes i Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern, torsdag den 6. februar 2020 kl. 19. Prisen er 60 kr. incl. kaffe og brød, som betales kontant eller med MobilePay ved indgangen.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til kaffen mm. Send mail til Poul Fjeldsted senest søndag den 2. februar: fjeldstedpoul@gmail.com. Alle er velkommen også andre biavlerforeningers medlemmer.
På foreningens vegne
Poul Fjeldsted