Hammel og Omegns Biavlerforening er yderst taknemlig for de donationer der gjorde det muligt at anskaffe og nu også indvie en ny materielcontainer ved vores skolebigård – vores læringssted for nye biavlere.

Vi vil derfor starte med at rette en stor tak til de to donatorer:
- Norlys Vækstpulje der har støttet Hammel og Omegns Biavlerforening for andet år i træk – denne gang med 81.250 kr. til anskaffelse af den nye container
- Forsia Fællesskabspulje der har støtte indretningen af den nye container med 10.000 kr.
Vi vil også gerne rette en tak til borgmester i Favrskov kommune, Lars Storgaard, der tog sig tid denne lørdag til, sammen med repræsentanten fra Norlys, bestyrelsesmedlem i Norlys Vækstpulje Thomas Nielsen, at klippe den røde snor til den ny container. Borgmesteren holdt en flot tale, og fik efterfølgende udleveret et bivenligt træ (skovæble). Lars Storgaard bar desuden sin badge ”Bivenlig kommune”.
Dansk Biavler Forening har udsendt materiale til alle lokalforeninger om bivenlig kommunal politik, for at gøre politikerne opmærksomme på biernes udfordringer, og hvad kommunerne kan gøre. Lokalforeningerne deler materialet ud til lokale politikere, og give de politikere der ønsker at gøre en indsats for bierne en badge: ”bivenlig politiker”
Stor tak til medlemmer af Hammel og Omegns Biavlerforening, der har ydet en helt ekstraordinær indsats for at få dette til at lykkes. Og her tænkes både på ansøgning om container og diverse aktiviteter i forbindelse med Indvielses-arrangementet. Læs mere om forhistorien her:
https://hammel-bi.dk/ny-container-hos-hammel-og-omegns-biavlerforening/
Der deltog 30 – 40 mennesker i indvielsen i lørdags, og der var mange ting de kunne opleve og smage i de 2 timer arrangementet varede.
Herunder er der en del billeder fra dagen – se flere billeder i Galleri:
Så er vi ved at være klar til indvielse af vores nye container.
Formanden holdt velkomsttalen
Favrskovs Borgmester Lars Storgaard og Repræsentant for Norlys Vækstpulje Thomas Nielsen var sammen om at klippe snoren
Herefter var der mange aktiviteter
Nogle tog på Bi-safari, andre kiggede på noget af det materiel der bruges ved bierne og information omkring bier.
Der var også mulighed for at lave sit eget bi-julelys og dekoration, og smage på honning og mjød
Der var også muligt at købe kage og kaffe / te eller sportsdrik med honning
Eller hvad med at grille sin egen skumfidus


















