Hammel og Omegns Biavlerforening
Nyhedsbrev nr. 1, januar 2025
Kære HOB biavler
Godt nytår – med håb om at både bier og biavlere er kommet godt ind i det nye år. Der er spændende arrangementer de kommende måneder som vi håber du har lyst til at deltage i.
Generalforsamling
HOB afholder ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar kl. 19 i Gjern Kultur og Idrætscenter. Indkaldelse er udsendt i december måned.
Dagsorden i henhold til vedtægterne, ser således ud:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning, herunder korte beretninger fra udvalgene
- Fremlæggelse af regnskab
- Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år
- Forslag fra medlemmerne
- Forslag til budget, herunder kontingent fastsættelse
- Vedtægtsændringer
- Valg af formand
- Valg af bestyrelse og suppleant
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til formanden (aamand.bakkely@mail.dk) senest 14 dage før generalforsamlingen (16. jan. 2025).
De gældende vedtægter findes på hjemmesiden hammel-bi.dk under fanen, om foreningen
Ad. punkt 7 vedtægtsændringer
Bestyrelsen foreslår der tilføjes følgende ny paragraf til HOB s vedtægter:
Paragraf §7 Tegningsberettiget
Formand og kasserer er alene tegningsberettiget for foreningen
Og at nuværende §7 bliver til ny §8
Forslaget vil gøre det meget lettere at foretage ændringer i forhold til bank, når HOB vælger ny kasserer eller formand. Med de nuværende vedtægter kræver det hele bestyrelsen underskriver for at foretage ændringer.
Ad. punkt 8 valg af formand.
På valg er Gert Pedersen Aamand som genopstiller
Ad. punkt 9 valg af bestyrelse og suppleant.
På valg er Kate Winther Hansen, som ikke ønsker genvalg. Svenn Nilsson som genopstiller. Freddy Kristensen genopstiller som suppleant
Ad punkt 10 valg af revisor
På valg er Torben Schønau, som ikke genopstiller.
Efter generalforsamlingen er der en lille fornøjelig honningsensorik event – HOB har indkøbt en ”smagekasse” med 20 forskellige honninger.
Kom og vær med til at drøfte hvordan vi kan udvikle HOB.
HOB arrangementer
Tirsdag den 14. januar kl. 19 kommer biavler og opfinder John Rytman og fortæller om alternative driftstekniker og EXO Honningpressen. Foredraget finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter. Læs mere om foredraget på HOB’s hjemmeside og husk at tilmelde dig
Torsdag den 20. februar kl. 19 kommer biavler Erling Atzen og fortæller om biavl på Rømø. Foredraget finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter. Læs mere om foredraget på HOB’s hjemmeside og husk at tilmelde dig i god tid, da der er begrænset antal pladser, der fordeles efter ’først til mølle-princippet’. Foredraget er udbudt samtidig i alle syv østjyske foreninger
Torsdag den 3. april kl 19 afholder HOB forårsmøde for HOB medlemmer. Mødet finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter – detaljeret program sendes ud senere.
Datoer for skolebigårds aktiviteter i 2025 er lagt ind i kalenderen, der findes på HOBs hjemmeside
Østjysk samarbejde om vinterprogram
HOB indgår i et samarbejde med seks østjyske biavlsforeninger om et fælles program med tilbud om foredrag og workshop til medlemmerne. Det spændende program findes på HOB’s hjemmeside – benyt muligheden for at deltage i nogle af de andre foreningers arrangementer og tag gerne en kollega med, det er et meget varieret og spændende katalog.
Online biavlskonference 1. marts 2025
Danmarks Biavlerforening (DBF) arrangerer lørdag den 1. marts en online-biavlskonference for alle medlemmer. Biavlskonferencen er normalt en fysisk konference i Vingsted den første weekend i marts, men i år er formatet ændret, da der afholdes verdenskongres i september. Det er gratis at deltage. DBF vil snarest udsende yderligere information.
Apimondia – verdenskongres for biavlere i september 2025
I dagene 23. til 28. september 2025 afholder Danmarks Biavlerforening i samarbejde med søsterorganisationerne i Sverige og Norge Apimondia verdenskongressen indenfor biavl i Bella Centret i København. Et stort og meget spændende arrangement, hvor der forventes 10.000 deltagere fra hele verden. Det er uden tvivl en event, der er meget spændende for danske biavlere at være med til. Deltagelse i hele kongressen koster 1.500 kr. og i en dag for 575 kr. Du kan læse meget mere om kongressen på Apimondia 2025. Det er endvidere mulighed for at tilmelde sig som frivillig på kongressen eller tilbyde kongresdeltagere fra andre lande, at de kan besøge dig og din bigård se Beebonding.com – Beekeepers meeting. Da Apimondia kongressen som nævnt finder sted i Bella Centeret i København, giver det os som danske biavlere mulighed for en enestående oplevelse så grib den – vi ses.
Begynderkursus i biavl 2025
HOB udbyder igen i 2025 et begynderkursus i biavl. De første har tilmeldt sig, men der er plads til flere på holdet så hjælp med at sprede informationen. Yderligere information og tilmelding kontakt Susanne på sus@daninfo.dk
Skolebigården
Skolebigårdens 12 bifamilier havde det alle godt ved tilsyn i december måned. Vi håber på de den sidste del af vinteren godt og vi dermed har gode familier til undervisning og erfaringsudveksling på skolebigårdsaftener i 2025.
Ny container ved skolebigården?
HOB har fået tilladelse til at placere en ny container ved siden af den eksisterende og på den måde få bedre plads til opbevaring af biudstyr. Etablering af en ekstra container kræver at HOB får fondsbevillinger til at dække hovedparten af omkostningerne til køb og transport af container, jordudretning, tag og beklædning mv. Bestyrelsen har søgt flere fonde, men har du kendskab til fonde, som det vil være oplagte for HOB at søge, og endnu bedre vil du hjælpe med at søge så kontakt Gert på aamand.bakkely@mail.dk.
Biernes verden
Danmarks biavlerforening udgav i april et nyt undervisningsmateriale for 5.-9. klasse – Biernes verden – som kan findes online på www.biernesverden.dk – et spændende materiale.
Svenn Nilsson har deltaget i et kursus arrangeret af DBF om formidling til børn og unge. Som HOB’s formidler kan Svenn kontaktes af skoler og biavlere i nærområdet og tilbyde hjælp til at finde frem til velegnet undervisningsmateriale, formidle kontakt mellem biavler og skole, samt hjælpe biavlere, der får besøg af skoleklasse med gode tips. Svenn vil kontakte personer involveret i naturfaglig undervisning på kommuneskoler, friskoler og efterskoler, lokalt, dvs. Ulstrup, Hammel, Gjern mfl. Har du gode kontakter på en skole så kontakt gerne Svenn på nilssonsvenn@gmail.com
HOB har lavet en liste over HOB biavlere, som gerne vil have besøg af skoleklasser i deres bigård som findes på HOB’s hjemmeside. Har du lyst til at komme med på listen så kontakt Svenn på nilssonsvenn@gmail.com. HOB har købt bidragter til børn og unge, som kan anvendes ved besøg fra skoler.
Udvalg i HOB
HOB har mange medlemmer, der er aktive i de forskellige udvalg, men der er plads til flere hænder i alle udvalg. Har du lyst til at bidrage i et udvalg, så henvend dig gerne til bestyrelsen og tag positivt imod en opfordring til at hjælpe.
Nyhedsbrevet i en printvenlig udgave: 2025 Januar Nyhedsbrev nr. 1