Nyhedsbrev nr. 1 – Januar 2026

Kære HOB biavler

Godt nytår – med håb om at både bier og biavlere er kommet godt ind i det nye år. HOB har nogle meget spændende arrangementer de kommende måneder som vi håber du har lyst til at deltage i:

  • Generalforsamling – kom og vær med til at drøfte, hvordan vi kan udvikle HOB.
  • Mad og honning et spændende nyt tiltag i samarbejde med Skafferiet
  • Foredrag om det højaktuelle emne ”yngelpause -vejen til sundere bifamilier”

Læs mere om de spændende arrangementer her i nyhedsbrevet

Generalforsamling

HOB afholder ordinær generalforsamling torsdag den 29. januar kl. 19 i Gjern Kultur og Idrætscenter.
Indkaldelse er udsendt i december måned.

Dagsorden i henhold til vedtægterne, ser således ud:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning, herunder korte beretninger fra udvalgene
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år
5. Forslag fra medlemmerne
6. Forslag til budget, herunder kontingent fastsættelse
7. Valg af formand
8. Valg af bestyrelse og suppleant
9. Valg af revisor
10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til formanden (aamand.bakkely@mail.dk) senest 14 dage før generalforsamlingen (15. jan. 2026).

De gældende vedtægter findes på hjemmesiden hammel-bi.dk under fanen, om foreningen

Ad. punkt 7 valg af formand. På valg er Gert Pedersen Aamand som genopstiller

Ad. punkt 8 valg af bestyrelse og suppleant. På valg er Christina Mikkelsen, som genopstiller, Jørgen Nielsen, som genopstiller, Jens Jørgen Mose, som ikke genopstiller. Freddy Kristensen genopstiller som suppleant

Ad punkt 9 valg af revisor. På valg er Just Jensen, som genopstiller.

Efter generalforsamlingen vil HOB medlem Jens Karl Povlsen holde et spændende oplæg om sin biavl med ca 25 familier

HOB arrangementer

Honning og mad – et nyt tiltag
Torsdag den 26. februar kl 18.00 afholder HOB og Skafferiet en aften i honnings tegn i Kulturhuset Sløjfen i Hadsten. Aftenen byder på:
🍯Mjødbaseret velkomstdrink med lokal honning og bær
🍯7 økologiske dele-hapsere, brød og dip samt en lækker dessert med honningen
🍯Smagsprøver på forskellige HOB honninger
🍯Oplæg fra biavler, kok og mjødbrygger
🍯En opskrift med hjem, så du kan arbejde med honning i dit eget køkken
Pris: 295 kr. pr. person. Bestil billetter på www.skafferiet.dk/event få 10% rabat med koden: Honning
Inviter gerne kunder, naboer, familier og venner med til denne spændende aften i honningens tegn.

Yngelpause – vejen til sundere bifamilier
Tirsdag den 17. marts kl 19.00 inviterer HOB til en spændende aften om emnet: ”Yngelpause – vejen til
sundere bifamilier”. Vi får besøg af to eksperter:

  • Seniorforsker Per Kryger – præsenterer de nyeste resultater fra projektet Bedre biavlspraksis og
    viser, hvordan du kan bruge yngelpause og monitering til at styrke bifamiliernes sundhed.
  • Biavler Simon Kahr Jørgensen – deler sine praktiske erfaringer med systematisk brug af yngelpause som varroabekæmpelse.

Foredraget finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter. Læs mere om foredraget på HOB’s hjemmeside og husk at tilmelde dig i god tid, da der er begrænset antal pladser, der fordeles efter ’først til mølle-princippet’.
Foredraget er udbudt samtidig i alle syv østjyske foreninger

Forårsmøde
Torsdag den 26. marts kl 19 afholder HOB forårsmøde for HOB medlemmer. Mødet finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter. Har du forslag til emner så send dem til formanden på aamand.bakkely@mail.dk – detaljeret program sendes ud senere.

Datoer for skolebigårds aktiviteter i 2026 er lagt ind i kalenderen, der findes på HOBs hjemmeside.

Østjysk samarbejde om vinterprogram

HOB indgår i et samarbejde med seks østjyske biavlsforeninger om et fælles program med tilbud om foredrag og workshop til medlemmerne. Det spændende program findes på HOB’s hjemmeside – benyt muligheden for at deltage i nogle af de andre foreningers arrangementer og tag gerne en kollega med, det er et meget varieret og spændende katalog. Kommende arrangementer:

  • Workshop om voks, søndag den 18. januar 2026 kl. 10 – 14, Rørthvej 185, 8300 Odder, hos Tina Le Fevre. Pris: 225 kr – inkluderer materialer og frokost. Arrangør: Odder og Omegns Biavlerforening. Tilmelding og betaling til Birgit Bertram Mobilepay 22445994 Opgiv navn og skriv ”kursus” i beskedfeltet.
  • Foredrag med biavler Martin Lesak, mandag den 19. januar 2026 kl. 19:00 – 21:00 i Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N arrangeret af Århus og Omegns Biavlerforening tilmelding på https://aarhusbiavl.nemtilmeld.dk/7 senest onsdag den 14. januar 2026.
  • Foredrag ved Laila Sølager ”Indret haven til bier, andre insekter og din egen travle familie” tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 19:00 til 22:00 Bugtrupvej 33a, 8560 Kolind arrangeret af Kaløvig-egnens Biavlerforening. Tilmelding på https://kaloebiavl.nemtilmeld.dk/1/ senest den tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 12:00
Danmarks Biavlerforening – arrangementer

Danmark Biavlerforening afholder:

  • Webinar om varoaresistens – den 15.1 kl 17.00 – tilmelding på https://www.beesurvey.
    com/index.php/943835?lang=da
  • Biavlskonference i Vingsted den 11-12 april for alle medlemmer. Sæt allerede nu kryds til et par
    spændende ”bidage”.
    .
Begynderkursus i biavl 2026

HOB udbyder igen i 2026 et begynderkursus i biavl. De første har tilmeldt sig, men der er plads til flere på holdet så hjælp med at sprede informationen. Yderligere information og tilmelding kontakt Susanne på sus@daninfo.dk.

Skolebigården

Skolebigårdens 13 bifamilier havde det alle godt ved tilsyn i december måned. Vi håber på den sidste del af vinteren går godt og vi dermed har gode familier til undervisning og erfaringsudveksling på skolebigårdsaftener i 2026.

Udvalg i HOB

HOB har mange medlemmer, der er aktive i de forskellige udvalg, men der er plads til flere hænder. Har du lyst til at bidrage i et udvalg så henvend dig gerne til bestyrelsen og tag positivt imod en opfordring til at hjælpe.

Nyhedsbrevet i printvenlig form:  2026 Januar_Nyhedsbrev nr. 1

Del dette indlæg

Nyeste indlæg: