Hammel og Omegns Biavlerforening
Nyhedsbrev nr. 2, marts 2026
Kære biavler
Foråret er på vej – bierne er aktive på de lune marts dage og vi biavlere kan glæde os til en travl og spændende periode. I HOB er der mange spændende aktiviteter forude som vi håber medlemmerne vil bakke op om.
Udvalg i HOB
Udvalgene er et meget vigtigt element i HOB og der er mange medlemmer der yder en stor indsats – dejligt – men der er plads til flere hænder i alle udvalg. Har du lyst til at bidrage i et udvalg så henvend dig gerne til bestyrelsen og tag positivt imod en opfordring til at hjælpe.
Begynderkursus
Kurset har første teoriaften den 12. marts og er fuldt booket med 15 deltagere. Undervisere i 2026 er Susanne Bengtson, Per Bengtson og Gert Pedersen Aamand.
Foredrag – Yngelpause – vejen til sundere bifamilier
(Tirsdag den 17. marts kl 19.00 – OBS ny dato grundet sygdom) … Onsdag den 8. April kl. 19.00 inviterer HOB til en spændende aften om emnet: ”Yngelpause – vejen til sundere bifamilier”. Vi får besøg af to eksperter:
- Seniorforsker Per Kryger – præsenterer de nyeste resultater fra projektet Bedre biavlspraksis og viser, hvordan du kan bruge yngelpause og monitering til at styrke bifamiliernes sundhed.
- Biavler Simon Kahr Jørgensen – deler sine praktiske erfaringer med systematisk brug af yngelpause som varroabekæmpelse.
Foredraget finder sted i Gjern Kultur og Idrætscenter. Tilmelding seneste Onsdag d. 1. April ved at indbetale kr. 100 på mobilpay til HOB på 190626.
Forårsmøde
Torsdag den 26. marts kl 19.00 afholder HOB forårsmøde i Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern. Mødet har fokus på:
- Forårets opgaver i bifamilien med hovedvægt på genopfriskning (Bjarne og Gert)
- Hvordan er vinteren gået?
- Hvordan kommer jeg godt i gang med sæsonen?
- Hvordan og hvornår laver jeg den første udvidelse mv?
- Hvordan ser jeg om min bifamilie er sund?
- Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet en familie?
- Skolebigården (Poul)
- Aktivitetsplan for den kommende sæson
- Har du gode ideer til skolebigårdsaktiviteter 2026?
- Yngelpause som metode til varoabekæmpelse
- Inspiration til at komme i gang med indsamling af pollen og propolis (Svenn)
- Udstyr
- Opmærksomhedspunkter ved indsamling
- Håndtering af pollen og propolis
- HOB info og drøftelse (Gert)
- Sommerudflugt 2026
- Vinterprogram 2026/27
- Hvordan kan jeg give en hånd med i HOB?
Kaffepausen nydes sammen med det nye begynderhold. Pris for deltagelse kr 25. Du tilmelder dig ved at indbetale kr 25 på mobilpay til HOB på 190626, og vi vil meget gerne have din tilmelding senest mandag d. 23. marts. Vi håber du har lyst til at være med til forårsmødet og hilse på begynderholdet.
Materiel aften
Materielaften i skolebigårdens værksted torsdag den 16. april. Her hjælpes vi ad med at klargøre materiel til sæsonen f.eks. at smelte voks i rammer.
Besøg hos materielforhandler OBC biavl
Torsdag den 23. april kl. 18.00 besøger vi OBC biavl, hvor der er mulighed for indkøb af begynderpakke, samt 10 % rabat på køb alt (også glas, Apifonda mv.) – dog bortset fra ‘i forvejen nedsatte varer og tap-selv foder’. Adr.: Dørup Gade 6, 8362 Hørning
Skolebigården
Første aften i skolebigården er mandag den 27. april. Poul Fjelsted vil også i 2026 informere om aktiviteterne i skolebigården på facebook forud for møderne. Ud over de almindelige aktiviteter i skolebigården vil på forårsmødet den 26. marts drøfte nye tiltag i 2026. Vi håber på stort fremmøde i skolebigården og til bikaffe
Danmarks Biavlerforening – arrangementer
Danmark Biavlerforening afholder Biavlskonference i Vingsted den 11-12 april for alle medlemmer. Tilmelding senest den 25.3. Håber vi ses i Vingsted til nogle spændende ”bidage”.
Nyhedsbrevet i printvenlig udgave: 2026 Marts_Nyhedsbrev nr 2
