Nyhedsbrev nr. 3, maj 2026

Hammel og Omegns Biavlerforening

Nyhedsbrev nr. 3, maj 2026

Kære HOB biavler

Bi sæsonen er i fuld gang – det flotte april- og majvejr har for alvor sat gang bierne og de mest travle og spændende måneder, som biavler er i fuld gang.  De første to skolebigårdsaftener er afviklet med stort fremmøde– dejligt med aktive medlemmer. Er du i tvivl om hvilke datoer vi mødes i Skolebigården kan du finde datoerne i kalenderen her Kalender – Hammel & Omegns Biavlerforening

 

Udvalg i HOB

Udvalgene er et meget vigtigt element i HOB og der er mange medlemmer der yder en stor indsats – dejligt – men der er plads til flere hænder i alle udvalg. Har du lyst til at bidrage i et udvalg så henvend dig gerne til bestyrelsen og tag positivt imod en opfordring til at hjælpe.

 

Centralt BigårdsRegister

Har du ”glemt” at oprette din bigård så sørg for at få det gjort snarest. Husk også at få registeret alle flytninger af bifamiler. Har du brug for hjælp så spørg en kollega.

 

Sværmfangerliste

Maj måned er højsæson for at bi sværme. Biavlere har et ansvar for hjælpe ikke biavlere af med en bisværm. Ønsker du at komme på HOB sværm henter liste Bisværm – Hammel & Omegns Biavlerforening, så kontakt Birgit Overgaard 4birgit.overgaard@gmail.com.

 

Honning og mad

Den 26.2 afholdt HOB i samarbejde med Skafferiet en spændende aften med fokus på honning og mad i Sløjfen i Hadsten. I alt 55 deltog i arrangementet heraf ca. 20 HOB medlemmer. HOB havde en stand i Sløjfen og holdt tre korte oplæg om bisamfundet, indsamling af nektar og bestøvning, honningbehandling. En meget vellykket aften med lækre retter med honning og dejlig mjød.

 

Forårsmøde

Den 26. marts afholdt HOB et velbesøgt forårsmøde i Gjern Kultur- og Idrætscenter med 18 deltagere. Mødet fokuserede på:

  • Forårets opgaver i bifamilien med hovedvægt på genopfriskning
  • Skolebigårds aktiviteter 2026
  • Indsamling af pollen, propolis og bibrød i egen bigård

 

Foredragsaften

Den 8.4 afholdt HOB foredragsaften i Gjern Kultur- og Idrætscenter om ”ynglepause” med to meget inspirerende indlæg af seniorforsker Per Kryger og biavler Simon Kahr. To foredrag med stof til eftertanke om, hvordan vi fremover bedst kan undgå varoaproblemer uden at behandle massivt med oxal- og myresyre. Foredragsaften var velbesøgt med 45 deltagere.

 

Materiel aften

Materielaften i skolebigårdens værksted fandt sted tirsdag den 16. april med deltagelse af ca. 25 medlemmer. Deltagerne klargjorde materiel til sæsonen.

 

Besøg hos materielforhandler OBC biavl

Tirsdag den 16. april besøgte 25 medlemmer OBC-biavl, hvor der var mulighed for indkøb af begynderpakke, samt få 10 % rabat på køb af andet materiel.

 

Skolebigården ved Klintholm

HOB har en meget flot skolebigård. Har du ikke være i skolebigården i 2026 så kom til en skolebigårdsaften og nyd det flotte syn. Carsten Madsen og Freddy Kristensen har sørget for at HOBs bistader er malet grønne og alle markeret med et synligt nummer.  Jens Karl Povlsen sørger for at græsset bliver slået i bigården.

 

Skolebigårdes bifamilier og planlagte aktiviteter

Alle skolebigårdens 13 bifamilier har overlevet vinteren, men desværre var flere familier meget små. 4 små familier sat oven på andre familier, så skolebigården i 2026 har 9 produktionsfamilier. Familierne er synet af Bjarne Overgaard og Poul Fjeldsted i april. Det fine vejr har gjort at de fleste bifamilier er kommet godt i gang, så vi også i 2026 sæsonen har et spændende fælles læringssted.

I 2026 er følgende aktiviteter planlagt på skolebigårdsaftener udover den almindelige pasning af bierne og en masse erfaringsudveksling:

a. Aktiviteter i skolebigården – ansvarlige for opgaven i ()

    1. Yngelpause herunder dronningeindespærring, yngelfratagelse, dannelse af småfamilier og varoamonitorering (Just Jensen, Poul Fjeldsted, Bjarne Overgaard)
    2. Indsamling af pollen, propolis og bibrød (Christina Mikkelsen, Kent Meyer Birch, Poul Fjeldsted og Svenn Nilsson)
    3. Begynderkursus – fire af skolebigårdens familier bruges i undervisningen (Susanne Bengtson, Per Bengtson og Gert Pedersen Aamand)
    4. Åben skolebigård den 18. juni (Gert Pedersen Aamand)

b. Vidensdeling til bikaffen

    1. Honningbehandling – 10 tips i slut maj (Anne Hansen Aamand)
    2. Bestyrelsesinfo
    3. Drøftelse af aktuelle bispørgsmål

Mød talstærkt op til nogle spændende aftener i skolebigården 2026

 

Udlån af slynge, presse og skrællebakke

HOB har indført et nyt og mere selvbetjent system til håndtering af udlån af slynge, presse og skrællebakke til høst af honning fra egen bigård. Information om udstyr der kan lånes, samt procedure for reservation, afhentning, aflevering, rengøring mv. findes på HOBs hjemmeside https://hammel-bi.dk/udlaan-af-udstyr/. Kontaktperson vedr. lån af udstyr er Kent Meyer Birch, mobilnummer: 21979652, Email:  kentmeyer.birch@gmail.com

 

Slyngning af honning i skolebigården

Slyngning af forårshonning finder sted mandag den 8.6 fra kl 16. Sæt kryds i kalenderen, kom og giv en hånd med og se HOB vippesien i funktion. Jørgen Nielsen står for at planlægge honningslyngningen og laver en plan for:

  1. HOB honning der skal røres og sættes på glas for HOB
  2. HOB honning, som medlemmer ønsker at købe på spand på slyngeaftenen
  3. HOB honning der skal røres på spand for HOB og sælges senere

Vi håber mange medlemmer vil deltage i honningslyngningen og tilbyde hjælp til den efterfølgende honning behandling. Kontakt gerne Jørgen jni@elmealle.dk og tilbyd din hjælp.

Bemærk bierne fejes af tavlerne samme dag som, der tages honning for at gøre arbejdsprocessen lettere, end når der anvendes bitømmere, da honningen vil være varmere. Bitømmere vil som vanligt blive anvendt før august slyngningen.

 

Behandling mod varroamider

HOB vil også i 2026 udlevere myresyre og oxalsyre til medlemmernes behandling af egne bifamilier.

 

Informationsmateriale til HOB stand

Ane Marie Clausen og Anne Hansen Aamand har sat HOBs infomateriale i system og nøje beskrevet hvad der skal medbringes på en stand og hvor det findes. Materialet findes i to kasser der opbevares i køkkenet på Klintholm. Vi håber at det nye system gør det lettere at tage på stand for HOB og at alle brugere af kasserne vil følge anvisninger som Ane og Anne har udarbejdet.

 

Skovens dag, plantemarked, honning jordbærdag og Ulstrup Outdoor festival

HOB deltager i følgende arrangementer med en stand med salg af honning og information om biavl:

  • Den 10. maj kl. 10-14 Skovens dag, Laurbjerg gamle sportsplads. Ansvarlig Gert Pedersen Aamand, deltagere Jørgen Nielsen, Svenn Nilsson, Anne Hansen Aamand.
  • Den 30. maj kl. 10-14 Plantemarked i Anbæk. Ansvarlig Christina Mikkelsen, deltagere Kent Meyer Birch og Carsten Madsen. Har du tid og lyst til at hjælpe så henvend dig til Christina (christina@sosterlojsovs.dk)
  • Den 20. juni Honning & jordbærdag ved Spar i Gjern Ansvarlig Poul Fjeldsted, Har du tid og lyst til at hjælpe så henvend dig til Poul (fjeldstedpoul@gmail.com)
  • Den 23. August. Ulstrup Outdoor festival, Ansvarlig Svenn Nielsson, Deltagere Ane Marie Clausen har du tid og lyst til at hjælpe så henvend dig til Svenn (nilssonsvenn@gmail.com)

HOB kan sagtens have honningjordbærdage i flere byer. Har du mulighed for at arrangere honning jordbærdag med salg af forenings honning ved et supermarked i din by så henvend dig til Poul Fjeldsted (fjeldstedpoul@gmail.com).

 

Sommerudflugt

Bestyrelsen har søgt fondsmidler til en sommerudflugt til at besøge Azten biavl på Fanø. Bestyrelsen afventer svar på fondsansøgningen.

  

Kurser

Aarhus Universitet afholder kyndig biavler kursus den 26.-28. august 2026. Alle der har haft egne bier i mindst 3 år kan deltage. Du lærer at forebygge sygdomme, at genkende de vigtigste symptomer og at indsende prøver til kontrol ved mistanke. Kyndige biavlere kan udfylde en sundhedsattest i forbindelse med salg eller flytning af bier. Kurset afholdes i Flakkebjerg, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse med teori, praktiske øvelser i laboratoriet og syn af bier. Mere information og tilmelding her Bisygdomskursus

Danmarks Biavlerforening afholder instruktørkursus om varoa den 30. maj i Aarhus. Just Jensen og Bjarne Overgaard er tilmeldt kurset.

Danmarks Biavlerforening afholder instruktør kursus ”produktion af pollen, propolis og bibrød” den 28. juni i Vissenbjerg. Christian Mikkelsen, Kent Meyer Birch, Susanne Bengtson og Per Bengtson er tilmeldt kurset.

 

Biernes verden

Danmarks biavlerforening udgav i april 2024 et nyt undervisningsmateriale for 5-9 klasse – biernes verden – som kan findes online på www.biernesverden.dk – et spændende materiale.

Svenn Nilsson er HOBs formidler og kan kontaktes af skoler og biavlere i nærområdet og tilbyde hjælp til at finde frem til velegnet undervisningsmateriale, formidle kontakt mellem biavler og skole, samt hjælpe biavlere, der får besøg af skoleklasse med gode tips. Desuden har Svenn kontakt til Favrskov kommunes pædagogiske skolekonsulent, som har taget projektet med til møde med alle skolelærere, så det spændende materiale kan blive brugt på skolerne.

HOB har en liste over HOB biavlere, som gerne vil have besøg af skoleklasser i deres bigård, men der er plads til flere. Har du lyst til at få besøg i din bigård så henvend dig til Svenn på nilssonsvenn@gmail.com,.

 

Grønt Råd

HOB har fået mulighed for at være repræsenterer i Grønt Råd i Favrskov kommune. Bestyrelsen har valgt Svenn Nilsson som HOBs repræsentant.

 

Østjysk samarbejde om vinterprogram 26/27

HOB ønsker at forsætte samarbejdet med 6 andre østjyske foreninger om et vinterprogram for den kommende vinter. Gode emner til foredrag bedes sendt til Gert Pedersen Aamand (aamand.bakkely@mail.dk) hurtigst muligt da planlægningen sker i slut maj.

HOB planlægger at afholde en praktisk workshop i høst af bibrød i samarbejde med Pollen og Propolis forening i januar 2027. HOB medlemmer der ønsker at deltage i workshoppen, kan med fordel følge skolebigårdens aktivitet med høst af bibrød

HOB planlægger at afholde en praktisk intern workshop med behandling af pollen og propolis i efteråret 2026, hvor de fire medlemmer der i juni tager på instruktørkursus, vil medvirke. HOB medlemmer, der ønsker at deltage i workshoppen, kan med fordel følge skolebigårdens aktivitet med høst af pollen og propolis.

HOB vil endvidere undersøge muligheden for at afholde en aften med fokus på mjødbrygning i løbet af vinteren 26/27.

 

Printvenlig version: 2026_Maj_Nyhedsbrev nr 3

Del dette indlæg

Nyeste indlæg:

Nyhedsbrev nr. 3, maj 2026

Hammel og Omegns Biavlerforening Nyhedsbrev nr. 3, maj 2026 Kære HOB biavler Bi sæsonen er i fuld gang – det flotte april- og majvejr har

Læs mere »