Referat af HOB bestyrelsesmøde d. 18.02.2025

22.februar 2025

Referat af HOB bestyrelsesmøde

afholdt tirsdag d. 18. februar 2025 kl. 19.00 Klintholm

Deltagere: Christina Mikkelsen, Jens Jørgen Mose, Jørgen Nielsen, Freddy Kristensen, Svenn Nilsson, Joris Broekman og Gert Aamand

  1. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt

  1. Godkendelse af referat fra 8 januar 2025, samt opfølgning på aktivitetsliste

Referat er godkendt. Aktivitetsliste: Det meste er løst. Der skal følges op ift. Biernes verden, Bemanding af udvalg og container. Møde torsdag med Erling Atzen er på plads.

  1. Meddelelser fra formanden.
  • 14 januar foredrag med John Rytman, 22 deltagere – spændende aften
  • 25 januar DBF instruktør-dag – HOB’s formand inviteret til at give oplæg. Jens Jørgen og Gert deltog. DBF vil udbyde instruktørkurser i biernes produkter og bliv bi-venlig i 2025
  • 30 januar HOB generalforsamling 20 deltagere.
  • Foredrag med Erling Atzen 20.2.2025 – ser ud til at blive godt besøgt. Praktisk planlægning er på plads ansvarlige Paul (tilmelding), Jens Jørgen (kontakt til Erling A), bordopstilling (Gert, Christina og Jens Jørgen)
  • Skolebigård i vinterhi – alle familier er pt i live
  • Begynderkursus – pressemeddelelse sendt ud til lokale medier (trykte og elektroniske), annonce indrykket i din avis Favrskov. Pr 12.2  8 tilmeldte kursus jvf. kursusleder
  • HOB kalender for 2025 er opdateret inkl. alle planlagte arrangementer og skolebigårdsaftener.
  • Fra bestyrelsens beretning på generalforsamlingen – brutto aktivitets liste, bilag 1.
  1. Meddelelser fra bestyrelsen.

Jørgen gør opmærksom på, at Føtex nogle gange har lidt penge de deler ud. Han svinger omkring Føtex i Silkeborg ved lejlighed og tager en snak med dem.

Joris takker for valg og fortæller han skal være far til maj, så her er det forventeligt at han bliver optaget på hjemmefronten.

  1. Regnskab og medlems status (Paul)

Se bilag 2 og 3. 101 medlemmer totalt.

  1. Bestyrelsens konstituering jf. vedtægtens §6: Næstformand, Kasserer, Sekretær.

Jens Jørgen fortsætter som næstformand, Poul fortsætter som kasserer og Christina bliver sekretær.

  1. Godkendelse af forretningsordenen

Gældende forretningsorden (bilag 6) blev vedtaget dog blev det vedtaget vanligt tilskud til DBF’s biavlskonference i år går til deltagere i Apimondia

Vedr. omkostningsgodtgørelse så er satser opdateret og godkendt. Bilag 4

Vedr. privatlivspolitikken for HOB. Denne blev diskuteret og umiddelbart vurderet i orden og blev godkendt af bestyrelsen. Jørgen vil vende privatlivspolitikken med en bekendt mhp på et ekstra tjek og vende tilbage med evt. konkrete forslag til justering. Bilag 5.

Vedr. udvalgsstruktur. Der foreslås enkelte rettelser til skolebigårdsudvalg – navn ændres til Udvalget for skolebigårdsaftener, Joris kommer med i dette udvalg og opgaven med koordinering af henvendelser om bisværme udgår/overgår til at blive koordineret ved henvendelser til biavlere på sværmhenterlisten på HOB’s hjemmeside.

Vedr. udvalget til slyngning og presning tilføjes planlægning/koordinering af forplejning på disse dage/aftener. Vedr. udvalget for faglige og sociale udvalg foreslås det at det deles op i fire områder med hver deres ansvarlige samt bemanding. Dette vedtages.

Revideret udvalgsstruktur vedlagt som bilag 7.

  1. Ny container status på fondsansøgninger (Jørgen, Paul og Gert)

HOB har fået tilladelse til at placere en ny container ved siden af den eksisterende og på den måde få bedre plads til opbevaring af bi udstyr. Etablering af en ekstra container kræver at HOB får fondsbevillinger til at dække hovedparten af omkostningerne til køb og transport af container, jordudretning, tag og beklædning mv.

Der ansøges om kr. 82.350,00 tildækning af udgifter baseret på indhentet tilbud, desuden planlægges udført eget arbejde af foreningens medlemmer for kr. 7.650 i form af indretning af container. Pr 13.2.2025 er der sendt fem ansøgninger: Nordea fonden (afventer svar), Sparekassens gavefond (afslag), Gl. Skanderborg fonden (afslag), Lions Hinnerup (afslag), Norlys. Planlagt: Arbejdernes Landsbank og Nykredit. Paul/Gert står for ansøgning.

En ide med at søge Realdania om ”pavillonbygning” – naturbase – er droppet da skolen på Klintholm ikke synes om ideen.

  1. Beslutning vedr. program for forårsmøde Gjern den 3.4.2025

HOB afholder forårsmøde torsdag den 3.4.2025 i Gjern. Samme aften er der begynderkursus – kaffepausen vil være fælles.

Der er flg. ideer til behandling på forårsmødet:

  • Forårsarbejde i bierne (Gert)
  • Varroa monitoring version III (Just)
  • Planer skolebigården 2025 (Poul og Jens Jørgen)
  • Foreningsinfo herunder udvalgsarbejde (Bestyrelsen – hvem?)
  • Interesse for EXO presse?? (Bestyrelsen)

Desuden foreslås det, at vi spørger medlemmerne ind til interessen for henholdsvis sommerudflugt og arrangement ”Honning og mad” (se længere nede for yderligere beskrivelse).

  1. Exo 70 presse – skal HOB gøre noget? (alle)

Jørgen kontakter John Rytman for at høre om mulighederne for en demo. Ved evt. containersucces kan vi gå videre i overvejelse om erhvervelse.

  1. Status grønt råd (Svenn)

DBF vil gerne involvere sig mere politisk. Sven har forsøgt at blive repræsentant i grønt råd, men grønt råd har ikke umiddelbar interesse i at åbne op for DBF. Svend møder negativ indstilling til honningbierne, formentlig foranlediget af Plan Bi.  Der er dog nu åbnet op for møde, hvor det skal præsenteres hvem er vi og hvad kan vi bidrage med. Svenn arbejder sammen med Rune fra DBF og forbereder dette oplæg.

  1. Status formidlingsarrangementer med børn og unge i HOB regi (Svenn)

Siden generalforsamling har Svenn været til fællesspisning på friskolen i Vellev, hvor han havde materialet med.

Kommunens pædagogiske konsulent har vist interesse og Svend har sendt hende materialet som skal følges op på her efter vinterferien.

  1. Beslutning vedr. kommende arrangementer

a. Biernes dag?

Gert foreslår at denne dag kunne bruges til at få gang i det gode materiale, der er udarbejdet om Biernes verden. Evt. i kombination med HOB medlemmer der vil afholde åben bigård. Svenn vil arbejde videre med ideen, men kan måske først realiseres i 2026.

b. Sommerudflugt? Der er forslag om tur til Jacobsen Honning og evt. Aulum materielforhandler alternativ en biavler på vejen til Aulum. Tidspunkt for afholdelse blev drøftet, kan det evt. rykkes hen senere på året ultimo august/primo september? Deltagere på forårsmøde præsenteres for indhold og tidspunkt, så må vi forholde os til input herefter. Input fra bestyrelsen skal sendes til Christina

c. Vinterarrangementer 2025/26? Der er enighed om at foreslå at det Østjyske samarbejde fortsætter. Pollen og propolis blev foreslået som et emne. Alle bestyrelsens medlemmer blev opfordret til at sende ideer til vinterprogram 2025/26 på mail til Gert. Gert skriver til Alice om planlægningsmøde.

d. Desuden var der forslag om at HOB kunne arrangere en temaaften ”Honning og Mad” en aften i vinteren 25/26 i samarbejde med Jon fra Skafferiet som forpagter køkkenet i Sløjfen i Hadsten, hvor arrangementet kan afholdes. Arrangementet kan enten være en del af det østjyske samarbejde eller måske bedre et åbent arrangement i Favrskov med deltagelse af interesserede borgere samt HOB medlemmer Der arbejdes videre med ideen, som måske kan præsenteres på forårsmødet. Gert følger op på kontakten med Jon fra Skafferiet for yderligere afklaring af mulighederne for et fælles arrangement.

  1. DBF-aktiviteter

a. 1.3 Online biavlskonference

b. 26.4 Generalforsamling. Gert deltager, er der nogen der vil med? Giv besked.

c. 23.9-27.9 Apimondia

  1. Udvalgenes sammensætning – rekruttering

Se drøftelser under punkt 7.

De forskellig udvalg fungerer umiddelbart fint. I alle udvalg er der dog plads til flere og det kunne være dejligt, om flere havde lyst til at støtte op. Særligt udvalgene indenfor for faglige og sociale arrangementer mangler bemanding og vi skal alle i bestyrelsen tage ansvar for rekruttering af medlemmer til disse udvalg.

  1. Årets mødekalender inkl. fastlæggelse af bestyrelsesmøder maj, september, januar 2026 og generalforsamling januar 2026

Følgende datoer blev besluttet til bestyrelsesmøder: onsdag d. 30.4.25, onsdag d. 3.9.25, tirsdag d. 6.1.26.

Næste generalforsamling afholdes torsdag d. 29.1.26. Første bestyrelsesmøde herefter aftales samme aften efter generalforsamlingen.

  1. Aktivitetsliste

Opdateres af Gert

  1. Evt.

Svenn fortalte om et arrangement i Pollen og Propolis foreningen i Roskilde om bibrød. Her blev demonstreret grej til at frigøre bibrød fra tavlerne. De tager gerne rundt og demonstrerer i foreningerne. Det er en overvejelse til arrangement/workshop.

Undervejs i mødet gjorde Freddy opmærksom på, at ved optælling af materiel, skal det huskes at tage de små bægere med, som bruges til at vaske bier.

Referent

Christina Mikkelsen

(De bilag der henvises til, kan ses under Arkiv her på hjemmesiden)

Referatet som printvenlig PDF: 2025.02.18_Referat Bestyrelsesmøde i HOB

Del dette indlæg

Nyeste indlæg:

Nyhedsbrev nr. 2, Marts 2025

Hammel og Omegns Biavlerforening Nyhedsbrev nr. 2, marts 2025 Kære biavler Foråret er på vej – bierne er aktive på de luneste marts dage og

Læs mere »