13-01-2025
Referat fra Bestyrelsesmøde
Onsdag 9. januar 2025 kl. 18.30
Klintholm
Deltagere: Christina Mikkelsen, Jens Jørgen Mose, Jørgen Nielsen, Kate Winther Hansen
Afbud fra: Freddy Kristensen og Svenn Nilsson
- Godkendelse af dagsorden.
Godkendt uden bemærkninger
- Godkendelse af referat fra 11 september 2025, samt opfølgning på aktivitetsliste
Godkendt uden bemærkninger. Aktivitetsliste gennemgået og opdateres efter mødet af Gert.
Vedr. punktet om medlemmers deltagelse i udvalg og aktivitetsdage er det en løbende opgave.
- Meddelelser fra formanden
Velbesøgte æbledage i oktober i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup
Godt og velbesøgt arrangement med Lars og Zofuz den 9.10.2024
DBF lokalt foreningsseminar den 2.11.2024 i Ejby. Jens Jørgen, Svenn, Poul og Gert deltog.
Planlægningsmøde 14.11.2024 vedr. undervisning, skolebigård og varoa monitorering 2025 – Susanne, Per, Just, Jens Jørgen, Poul og Gert
Velbesøgt – HOB oxalsyre og gløgg arrangement den 10.12.2024
HOB kalender for 2025 er opdateret inkl. alle arrangementer og skolebigårds aftener
- Meddelelser fra bestyrelsen
Jens Jørgen ser frem til tættere samarbejde med Poul i skolebigården og opfordres til at lave en plan for dette samarbejde.
Paul viderebringer status/spørgsmål (A-C) fra Carsten og Freddy:
A: Der er lavet optælling af materiel, og der er ønske om 5 nye bunde. Det drøftes at holde øje med godt brugt materiel til salg, evt. fra medlemmer der ophører med biavl.
B: Fliser i skolebigård trænger til opretning. Der skal findes et tidspunkt til foråret, hvor dette kan gennemføres, evt. i forbindelse med rensning/nye bunde i bi familierne.
C: Der er 15-17 bikasser der trænger til vask, hvorledes skal dette foranlediges? Ca. pris for kassevask ved OBC er 20 kr./stk. Det besluttes at lade OBC varetage denne opgaven. Den nye slynges funktion og evt. reklamation er undervejs også blevet drøftet. Det besluttes at den skal testes nærmere før en evt. reklamation viderebringes OBC.
- Regnskab 2024, medlems status, honning lager mv (Paul)
Regnskab 2024 gennemgået. Under indtægter i skolebigård er medtaget fondsmidler. Medlemsstatus gennemgået, ikke store udsving her.
Honninglager hos Bjarne er optalt til ca. 500 glas på lager. Der er leveret glas til salg ved SPAR købmanden. Sidste år løb vi tør for honning i foråret, men det vurderes, at et evt. salg af 150 glas til medlemmer vil efterlade honning nok til salg i foreningen på markeder til foråret.
- Forberedelse af generalforsamling 2025
- Materiel optælling og revision. Ingen yderligere bemærkninger.
- Udkast fra Gert fremsendt inden bestyrelsesmøde er gennemgået og det aftales at hvert udvalg kommer med lille indlæg på 2-3 min om aktiviteter og hvis der ellers er noget særligt at berette. Jørgen kan ikke deltage ikke i generalforsamlingen.
- Budget 2025. Kommentarer: Det forventes at der kan sælges et par bi-familier. Omkostning til bikaffe ligger nogenlunde stabilt. Begynderkursus plejer at give lidt overskud, men pt ikke mange tilmeldt i år. Næsten alle glas er brugt, der skal købes nye, det tager Christina sig af.
- Forslag til vedtægtsændring (se referat fra 2.5). Intet yderligere her.
- Forslag til dirigent. Bestyrelsen drøftede forslag – Gert tager kontakt.
- Valg til bestyrelsen. Kate går af. Gert har kontakt til medlem der er villig til valg.
- Efter generalforsamlingen – sjov med honningsmage kasse. Der bliver lavet en lille quiz. HUSK pinde til smagning.
- Ny container status på fondsansøgninger (Jørgen, Paul og Gert)
HOB har fået tilladelse til at placere en ny container ved siden af den eksisterende og på den måde få bedre plads til opbevaring af biudstyr. Etablering af en ekstra container kræver at HOB får fondsbevillinger til at dække hovedparten af omkostningerne til køb og transport af container, jordudretning, tag og beklædning mv.
Budget i ansøgninger: Der ansøges om kr. 82.350,00 tildækning af udgifter baseret på indhentet tilbud, så planlægges udført eget arbejde af foreningens medlemmer for kr. 7.650 i form af indretning af container. Pr. 4.1.2025 er der sendt to ansøgninger: Nordea fonden (afventer svar). Sparkornfonden (afslag). Der arbejdes på ansøgninger til GL. Skanderborg Fonden og kigges ind i Velux og Villum, dog tvivlsomt om de 2 sidstnævnte er relevante. Desuden planlægges nye ansøgninger til Arbejdernes Landsbank, NORLYS og Nykredit, som henholdsvis Paul, Jørgen og Gert tager initiativ til at udfærdige inden for deadlines. Endvidere drøftes det om der kan søges midler ved LIONS.
Hvis det ikke lykkes at få støtte til containerprojektet, blev det drøftet om projektet med fordel kunne ændres til også at omfatte halvtag med bord/bænksæt for bedre at kunne opfylde krav i ansøgninger.
- Grønt råd (Svenn).
Intet nyt her, Svenn syg.
- Formidlingsarrangementer med børn og unge i HOB regi (Svenn).
Intet nyt her da Svenn er syg. Dragter er indkøbt.
- Status begynderkursus 2025 (Gert)
Status 2024. Begynderholdet 2024 var lille – 8 tilmeldte, men 3 stoppede af tidmæssige årsager efter en gang. 5 deltagere har alle etableret sig med eget bihold. Afsluttende teorigang inkl. evaluering afholdt 22 august. Generelt meget positiv feedback – underviserne forsøger løbende at lave mindre tilpasninger for at forbedre kurset.
Plan 2025. Samme set up medmindre justeringer. Susanne, Per og Gert tilbyder at forsætte som instruktører. To har allerede meldt sig til kurset 2025
- Status skolebigården (Jens Jørgen og Gert)
12 familier indvintret. Familierne så fine ud den 10.12.2024 hvor der blev dryppet med oxalsyre. Efterfølgende midenedfald var beskeden. Planlægning af varoamonitoring 2025 og aktiviteter i skolebigård i 2025 blev påbegyndt på møde 14 november – målet at præsentere indhold på forårsmødet 3.4.2025.
- Kommende arrangementer
- 14.1 Foredrag John Rytman. Gert har fornyelig haft kontakt med John Rytman og fået aftalen bekræftet. Christina og Gert stiller borde op. Paul koordinerer. Forplejning er vanlig honning-kit. OBS honning fra Bjarne.
- 30.1 Generalforsamling. Paul koordinerer. HUSK pinde
- 20.2 Foredrag Erling Atzen. Jens Jørgen kontakter Erling Atzen en uge før mødet. Jems Jørgen og Gert stiller borde op Paul koordinerer. Igen med honing-kit.
- 3.4 Forårsmøde. Afholdes torsdag den 3.4.2025 i Gjern. Samme aften er der begynderkursus – kaffepausen vil være fælles. Ideer til behandling på forårsmødet: Forårsarbejde i bierne (Gert), Varroa monitering version III (Just), Planer skolebigården 2025 (Poul og Jens Jørgen), 5 tips fra min biavl.
- DBF aktiviteter
- 25.1 Instruktørdag – HOB inviteret til at give oplæg. Susanne, Per, Poul og Jens Jørgen opfordret til at deltage – Gert tilmeldt. Formiddagen vil indeholde et fælles program med fokus på Danmarks Biavlerforenings uddannelsesstrategi og undervisningsmaterialer, organisering af undervisning, annoncering og meget mere. Eftermiddagen tre grupper til erfaringsudveksling: instruktør på begynderkurset, Undervisning i praktisk biavl, forsætter undervisning – HOB er bedt om at give oplæg vedr. forsætter undervisning.
- 1.3 Online biavlskonference kl. 10.00-20.00 online tilmelding åben – DBF opfordrer til at følge det sammen på foreningsniveau – der er ikke stemning for noget fællesarrangement i HOB.
- 26.4 Generalforsamling.
23.9-27.9 Apimondia verdenskongres september 2025 – HOB vil gøre opmærksom på de spændende muligheder på de kommende medlemsarrangementer.
- Aktivitetsliste
Gert ajourfører aktivitetslisten. I skrivende stund er den allerede sendt ud til bestyrelsen.
- Eventuelt
Intet her, men endnu en gang tak til Kate for god forplejning, det bliver savnet.
Referent
Christina Mikkelsen
Referatet i en printvenlig udgave: 2025.01.09_Referat Bestyrelsesmøde i HOB