Referat fra generalforsamling torsdag d. 29. januar 2026

Referat fra generalforsamling

Hammel og Omegns Biavlerforening


Torsdag den 29. januar 2026 kl. 19.00 
Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern.

Dagsorden i henhold til vedtægterne, ser således ud:

  1. Valg af Dirigent
  2. Bestyrelsens beretning, herunder korte beretninger fra udvalgene.
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år.
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Forslag til budget, herunder kontingentfastsættelse
  7. Valg af formand
  8. Valg af bestyrelse og suppleant
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt.

19 medlemmer deltog i generalforsamlingen

Ad. 1. Valg af dirigent

Poul Fjeldsted blev valgt og fik dirigentstokken. Poul takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig og rettidigt indkaldt ifølge vedtægter.

Ad 2.  Bestyrelsens beretning, herunder korte beretninger fra udvalgene

(For at se slides fra Formandens Beretning, klik på:  2026-01-29 Beretning 2026 )

HOB`s bestyrelse har siden sidste generalforsamling afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder. Alle afholdt i vores lokaler på Klintholm, samt indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 16.6.2025, hvor nye vedtægter blev vedtaget. Der er udsendt 4 nyhedsbreve og løbende orienteret via hjemmesiden og Facebook. 

Honningudbyttet i 2025 var på landsplan 43,6 kg pr bifamile, HOBs bifamilier har produceret 38 kg pr familie. Enkelte HOB medlemmer har haft næsten 100 kg pr familie. Store honning udbytter kræver god afsætning. 

Torsdag den 26.2.2026 afholder HOB i samarbejde med Skafferiet en spændende aften i Sløjfen i Hadsten med fokus på honning og mad. HOB medlemmer opfordres til at deltage og tage kunder, naboer, venner, familie mfl. med. 

I forbindelse med kommunalvalget satte DBF fokus på fødegrundlaget for bierne og involverede lokalforeningerne, der kunne kontakte lokalpolitiker og uddele bivenlige batch og give nyvalgte borgmestre et skovæbletræ. HOB bakkede op om DBFs tiltag. HOB forsøger endvidere at få en plads i Grønt Råd i Favrskov Kommune – dette vil der blive taget endelig stilling til af kommunen i 2026.

Vinteren 2024/25 bød på et stort vintertab på landsplan var vintertabet på 25,5%, i Midtjylland 21%. Hovedårsagen til de store vintertab var varoa.

I november 2025 oplyste Danmarks Biavlerforening at:

  • Myndighederne havde bekræftet at man generelt i biavl kan anvende myresyre, mælkesyre, oxalsyre og thymol til håndtering af varoamider, da det er at betragte som sygdomsforebyggelse, hvor der ikke stilles krav om veterinære lægemidler
  • Lokalforeninger kan lovligt blande og uddele myre- og oxalsyre til medlemmer

Biavlen kom dermed ud af den ”gråzone” som varoahåndteringen har været i de sidste 2 år. Med det lunere vinter og et stigende behov for at foretage mere end 2 årlige behandlinger mod varoa ventes det at indsatsen i biavlen de kommende år især vil være rettet mod: 

  • Bedre ”bi management mod varoa” – yngelpause og monitorering
  • Avl for varoaresistens

HOB inviterer den 17.3.2026 til en spændende aften med det meget aktuelle emne: ”Yngelpause – vejen til sundere bifamilier”. 

I 2025 lykkedes det HOB at skaffe midler til etablering af en ny container til bimaterial. HOB fik doneret kr. 81.250 fra Norlys Vækstpulje og kr 10.000 fra Forsia Fælleskabspulje. Hadbjerg Tømrerfirma har udført det ”ydre” arbejde i forbindelse med containeren. Ny container er et ildsjælearbejde der bar frugt i kraft af mange medlemmers store indsats i form af:  Byggeansøgning, Kontakt til kommune, Nye vedtægter, Fondsansøgninger, Projektstyring, Indretning af container mm.

HOB indviede den 22.11.2025 den ny container til bi-materiel. En dejlig dag hvor mange medlemmer bidrog til HOB kunne lave et flot set up. I forbindelse med indvielsesarrangementet var der en række aktiviteter organiseret af HOB medlemmer: Presseomtale, Borgmester og Norlys besøg, Taler og klipning af den røde snor, Åben container, Fremvisning af biavlsudstyr, Bi-safari, Info-stand om bier og om at blive biavler, Rulning af vokslys til egen juledekoration, Smagsprøve og salg af honning, Kage med honning, sportsdrik og kaffe, Bål og skumfiduser. Formanden rettede en stor tak til alle der havde bidraget til etablering og indvielse af containeren.

I 2025 har HOB været så heldige at få doneret en masse rigtig godt biavlsudstyr fra biavler Erik Blaaberg samt en del magasiner fra et dødsbo. Materiel der kan bruges til at supplere og erstatte HOB udstyr. Formanden takkede på vegne af HOB for de flotte donationer.

HOBs skolebigård er flot og velholdt med magasiner malet i en flot grøn farve, fliser rettet så de ligger vandret, græs slået så flot som på en golfbane. Desværre blev skolebigården den 14.4.2025 udsat for hærvæk.  Bi-familierne overlevede, men noget materiel blev ødelagt. En række tiltag blev iværksat for at forhindre en gentagelse.

 I 2025 har HOB afholdt et stort antal meget spændende og lærerige skolebigårds aftener fra slut april til september, udleveret myresyre og oxalsyre, samt tilbudt 15 forskellige aktiviteter for medlemmer: 

  • Den 20. februar foredrag Erling Atzen – Biavl på Rømø, 30 deltagere
  • Den 3. april HOB forårsmøde om Forårets opgaver i bifamilien, Varroamonitorering, Skolebigårdsaktiviteter 23 deltagere
  • Den 7. april, besøg hos OBC biavl med begynderne mfl., 15 medlemmer 
  • Den 10. april materielaften voks i rammer mm, 15 medlemmer
  • Den 26. maj oplæg honning behandling i skolebigårdaften (Anne)
  • Den 16. juni, HOB slyngede- og pressede honning – John Rytman demonstrerede exo presse  
  • Den 16. juni Ekstraordinær generalforsamling – vedtagelse af nye vedtægter
  • Den 17. juni, fratog honning og slyngede med A- klassen Poul, Freddy og Carsten) 
  • Den 9. august, HOB slyngede sommerhonning
  • Den 4. september Dronning tilsætning i skolebigården ved dronningeavler Palle Kristensen
  • Den 18. september skolebigård inkl. Canadisk Biavl ved Jemma Tudoschok

HOB deltog i 9 arrangementer med en stand med salg af honning og information om biavl:

  • Den 25. maj Skovens dag, Røgen Præsteskov. (Poul, Jørgen, Steffen, Anne og Gert)
  • Den 31. maj Plantemarked i Anbæk. (Paul, Svenn og Carsten).
  • Den 22. juni Honning & jordbærdag ved Spar i Gjern (Poul, Birgit, Bjarne, Just)
  • Den 23. august Ulstrup outdoor festival (Ane Marie, Jens Jørgen, Anne og Gert
  • Den 31. August. Hadbjerg skov 10-års jubilæum, (Christina og Poul
  • Fire æble høstdage i oktober arrangeret af haveselskabet i samarbejde med Favrskov bibliotekerne: Hadsten (Gert), Hammel og Hinnerup (Poul og Jens Jørgen), Ulstrup (Svenn)

Øvrige eksterne HOB aktiviteter om biavl:

  • HOB oplæg på møde vedr. Grønt råd den 3.6 (Svenn)
  • November kontakt til politikere i forbindelse med kommunalvalg – bivenlig batch (Christina, Svenn) og skovæbletræ til borgmestre (Jørgen og Gert)
  • Tilbud ”biernes verden til skoler” 
  • Etablering og fastholdelse af salg af HOB honning hos Spar købmanden i Gjern og Klintholm Rideskole (Bjarne, Carsten)

Østjysk samarbejde om vinterprogram startede med succes i vinteren 2024/25 og er forsat i 2025/2026 med et meget spændende program. Vinterens to sidste foredrag finder stede henholdsvis den 24.2.2026 ”Indret haven til bier, andre insekter og din egen travle familie” og 17.3.2026 Yngelpause – vejen til sundere bifamilier”.  

DBF har haft en række arrangementer for medlemmer/medlemsforeninger: 

  • Den 1. marts DBF Online Biavlskonference
  • Den 26. april DBF-generalforsamling (Susanne og Gert)
  • Den 29. april Bipest i praksis 5 kyndige biavlere fra HOB deltog inviteret af Niels Rasmussen
  • Den 17. maj Aarhus Universitet kursus ”Fremtidens varoabekæmpelse – Bedre biavlspraksis” i Kalø (Poul, Bjarne, Jens Jørgen og Gert)
  • Den 18. maj DBF instruktørkursus ”Bliv bivenlig” i Skanderborg (Christina, Svenn og Anne)
  • Den 23.-28. september Apimondia – verdenskongres for biavlere (10 HOB medlemmer deltog)
  • Den 2. november, lokalforeningsseminar i Ejby på Fyn (Christina, Anne, Jens Jørgen og Gert) 
  • Den 11. december varoaresistens workshop, Vingsted (Gert)
  • Den 15. januar varoaresistens webinar
Beretning fra Udvalg til begynderundervisning. Ved Gert Aamand

I 2025 var det Susanne, Per og Gert der stod for den teoretiske del af begynderundervisningen. Anne havde oplæg om honning, Poul var med i den praktiske del af undervisningen i skolebigården. I 2025 startede der 10 kursister på begynderundervisningen.

Beretning fra Materialeudvalg. Ved Carsten Madsen. 

Dejligt at have den nye container på plads. Den nye container kaldes C2 og den gamle C1.

Der er lavet varmerum i C2 og det testes i øjeblikket hvor tørt luften er over en vinter i varmerummet. I C2 skal hylder mærkes op, så det er let at finde tingene og bringe dem på plads igen. Slyngerne skal stå i C2 og i samarbejde med bestyrelsen skal det afklares om udlån af slynger kan etableres så det fremover måske kan blive mere som en selvbetjeningsløsning. HOB materiel, der pt opbevares hos medlemmer skal fremover placeres i C1 og C2. Der foreligger en materialeoversigt som er opdateret i december 2025.

Beretning fra udvalg til pasning af bierne i skolebigården. Ved Poul Fjeldsted. 

Alle skolebigårdens familier overvintrede. Dog var enkelte små og efter et par sammenlægninger var der 11 gode familier hvoraf 2 blev solgt. 

Det milde vejr i det tidlige forår gjorde at det første tilsyn af bierne i skolebigården allerede fandt sted i marts og bierne i skolebigråden blev synet den 9 april inden kasse nr to blev sat på. 

Gennem sæsonen har vi været i skolebigården hver tiende dag for at udvide, trække tavler over gitteret, se efter sværmceller, sætte sværmdronninger over i småfamilier og dannet en enkelt aflægger ved tilsætning af celle. Og selvfølgelig to honningfratagninger til slyngning og presning. Sammen med det almindelige skolebigårdsarbejde har vi kørt projektet Behovsbaseret varroa bekæmpelse” og forsøgt at udvide nedad dog med begrænset succes. Dronningeavler Palle Kristensen har demonstreret dronningetilsætning i skolebigården.

Der er indvintret 13 bifamiler, dog er en familie formentlig dronningeløs. Alle bifamilier er behandlet med oxalsyre den 13. december med beskedent midenedfald. Herudover kunne vi konstatere at familierne havde rigtig pæne størrelser, dog noget svingende. Desuden havde de en pæn foderstand. Der er derfor gode betingelser for, at vi kan udvintre 12 bifamilier den første skolebigårdsaften, mandag den 27. april 2026.   

Beretning fra Skolebigårdsudvalg. Ved Gert Aamand.

Bikaffen et vigtigt samlingssted – fagligt og socialt efter besøg i skolebigården. Stor tak til Christina, der i 2025 har ydet en meget stor indsats med bi kaffe og græsslåning. omkring bistaderne til skolebigårdsaftenerne. Heldigvis har Susanne og Karen Marie tilbudt sammen med Christina at stå for bikaffe i 2026 og Jens Karl har tilbudt at stå for græsslåning – dejligt at medlemmer tilbyder at hjælpe til i foreningen. 

Beretning fra udvalg til slyngning og presning af honning. Ved Gert Aamand. 

Skolebigårdens 9 produktionsfamilier har i gennemsnit produceret 38 kg honning i sæsonen 2025. Vippesien sikrede nogle effektive HOB slyngeaftener. God planlægning er vigtigt og især er det vigtigt at vide hvor mange hjælpere der kommer til slyngeaftener og forhånd at have planlagt hvilke medlemmer der kan hjælpe med at sætte HOBs honning på glas – tak for opbakningen

Beretning Udvalg Presse og PR. Ved Poul Mikkelsen. 

Paul berettede, at Ramus Hvilshøj har overtaget driften af hjemmesiden, hvilket sparer HOB for en del penge. Birgit tager sig primært af hjemmesiden. Det har kørt fint både med annoncering og nyheder på hjemmesiden. Facebook siden – den lukkede gruppe fungerer fint. Poul har brugt den flittigt til at indbyde til skolebigårds aftener. Susanne har lavet presse for HOB i løbet af 2025, og stået for den åbne Facebook gruppe. 

Udvalg for aftenmøder, foredrag og temadage med fagligt indhold (Gert)
  • Østjysk samarbejde om vinterprogram
  • Biavl på Rømø – foredrag Erling Atzen
  • Forårsmøde
  • John Rytman – demonstration af exo presse
  • Mad og honning den 26.2
Udvalg for arrangementer i lokalsamfundet, hvor fokus er at udbrede kendskabet til bierne og biernes produkter, samt at sælge foreningens honning (Poul)
  • Deltaget i 9 arrangementer med HOB stand
Udvalg for arrangementer af mere social karakter for medlemmer og deres familier (Christina og Gert)
  • Indvielse af container
  • Mad og honning den 26.2
Beretning om formidling til skoler. Ved Svenn Nilsson

Danmarks Biavlerforening har med støtte fra sponsorer fået lavet et fantastisk godt undervisningsmateriale om honningbier og honningbiernes produkter. Udfordringen er at få det formidlet videre ud til skolerne. Status: 

  • Kontakt til skolernes undervisningskoordinator i Favrskov kommune
  • Links til materiale på HOB hjemmeside
  • Liste med HOB medlemmer der vil åbne deres bigård for skoleklasse på hjemmeside

Til slut takkede formanden alle medlemmer for deres store opbakning og indsats til gavn for vores dejlige forening og tusind tak til bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år.

Beretning fra bestyrelse og udvalg blev enstemmigt godkendt af de fremmødte deltagere.

Ad 3. Fremlæggelse af regnskab. Ved Paul Mikkelsen. Se bilag Årsregnskab 2025

HOB har i alt 90 medlemmer pr 31.12.2025 heraf er 3 lokalforeningsmedlemmer, 70 medlemmer af DBF og 17 har et familiemedlemskab.

Økonomisk har 2025 været et fornuftigt år for foreningen. Regnskabet for 2025 viser et mindre underskud på kr 1.567,63. Saldo pr. 31.12.2025 i alt kr. 15.957,04. 

Posten skolebigård dækker over donationer og tilsvarende udgifter på i alt kr 91.250 i forbindelse med etablering af nye container.

På forespørgsel fra medlem redegjorde Poul Mikkelsen for udgifter til begynderkurset som i 2025 primært har været til forplejning i på kursusaftener i Gjern, annonce og ½ årsmedlemsskab af DBF

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år.  

Gert Aamand fremlagde planer for HOBs arbejde i 2026, og nævnte i den sammenhæng den gode udvikling, der har været med aktive udvalg. Opfordrede de fremmødte til at komme med i et udvalg. 

Bruttolisten for foreningens arbejde i 2026: 
HOB Aktiviteter for medlemmer:
  • Skolebigård med 8 bifamilier suppleret med 2-4 småfamilier
  • Den 26.2 Honning og mad sammen med Skafferiet
  • Den 17.3 Yngelpause – foredrag Per Kryger og Simon Kaahr
  • Begynderkursus i biavl/ ved Susanne, Per og Gert (teori 12.3, 19.3, 26.3, 9.4 og 27.8)
  • Den 26.3 HOB forårsmøde – emner kom med indspil
  • Den 23.4 Materielaften hos OBC i Hørning 
  • Den 16.4 Materielaften på Klintholm, voks og rammer med mere 
  • Skolebigårds aftener starter 24.4 – kom gerne med ideer
  • Den 8.6 Forårets honningslyngning i HOB
  • Den 10.8 Sommer honningslyngning i HOB
Eksterne aktiviteter info om biavl:
  • Maj Skovens dag
  • Maj Favrskov kommune Plantemarked 
  • Den 9.6 Slynge honning med skoleeleverne på Klintholm 
  • Honning Jordbærdag hos: -Spar købmanden i Gjern, salg af nyslynget honning – Honning 
  • Ulstrup outdoor festival august 26
  • 4 æbledage i oktober (Hadsten, Ulstrup, Hinnerup og Hammel)
  • Fælles østjysk vinterprogram 26/27– forsætte samarbejdet
DBF til medlemmer/medlemsforeninger:
  • Biavlskonference, Vingsted 11-12 april 2026  
Yderligere aktiviteter kræver, at der er medlemmer, som vil tage stort ejerskab til opgaven, f.eks.
  • Maj-juni Åben skolebigårdaften Klintholm? 
  • Biernes dag fejres, som landsdækkende arrangement i maj – åbne bigårde hos egne 5-7 HOB medlemmer– fælles omtale og dermed mulighed for mange gæster? 
  • Honning Jordbærdag ved butikker i flere byer? 
  • Besøg i Klintholm børnehaven med observationsstade? 
  • Sommerudflugt?
Ad 5. Forslag fra medlemmerne

Bestyrelsen har ikke modtaget forslag fra medlemmer.

Ad 6. Forslag til budget, herunder kontingentfastsættelse. Ved Paul Mikkelsen Se bilag Budget 2026.

Paul fremlagde budget for året 2026 samt forslag om en kontingentstigning for 2027 på kr 25.  Bestyrelsens forslag til budget og kontingent blev enstemmigt vedtaget. 

Kontingent for 2027 er for: 
  • Medlemmer af DBF via HOB betaler for år 2027 kr. 100 (opkræves af DBF sammen med kontingent til DBF)
  • Alle i samme husstand, som er medlem af DBF via HOB (familiemedlemskab), betaler for år 2027 kr. 100 (opkræves af DBF)
  • Alle øvrige lokalforeningsmedlemmer betaler for 2027 betaler kr. 225. (opkræves af HOB)
Ad 7. Valg af formand.

Gert Aamand blev genvalgt som formand.

Ad 8. Valg af bestyrelse og suppleant.

På valg var Christian Mikkelsen, Jørgen Nielsen og Jens Jørgen Mose og suppleant Freddy Kristensen 

Jens Jørgen Mose modtog ikke genvalg. 

Kent Meyer Birch blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Christian Mikkelsen og Jørgen Nielsen, blev genvalgt til bestyrelsen

Freddy Kristensen blev genvalgt som suppleant.

Ad 9. Valg af revisor

Just Jensen blev genvalgt som revisor.

Ad 10. Evt.

Formanden takkede på HOBs vegne Erik Blaabjerg for den flotte donation af bi materiel. Erik Blaabjerg deltog desværre ikke i generalforsamlingen. Poul F vil på vegne af HOB overrække Erik Blaaberg gaven.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Og så var der kaffe og efter kaffen fortalte Jens Karl Povlsen om sin biavl – et spændende indlæg. 

Referent. Christina Mikkelsen og Gert Pedersen Aamand

 

Referatet i printvenlig udgave: Januar 2026_Referat fra Generalforsamling i HOB

Del dette indlæg

Nyeste indlæg: