Bliv biavler
Envelope Facebook

Varroa, behandling, hvilke midler og metoder

Varroa, behandling, hvilke midler og metoder

 

Vi var nogle stykker fra Hammel og Omegns Biavlerforening, der d. 26.03.2025 var draget til Ajstrup Forsamlingshus ved Malling, idet Moesgård Biselskab havde inviteret eksperterne Ivan B. Nielsen (dronningeavler og indehaver af Himmerlandske Bier) og Per Kryger (Seniorforsker ved Aarhus Universitet) til at komme og kaste lys over feltet.

Der var omkring 100 fremmødte og det blev en rigtig interessant aften med mange vigtige detaljer. Alle guldkorn kan selvfølgelig ikke gengives i dette lille indlæg, og man kan da også kun opfordre biavlere til selv at deltage i sådanne arrangementer.

Varroabekæmpelsesmidler

Sagen er den, at det i Danmark er vanskeligt at vide hvad man lovligt må bruge i sin biavl, når man skal bekæmpe varroa-miden. Per Kryger slog fast at EU-forordningen af 2019 omkring veterinære lægemidler, også gælder for honningbier.

Det er ikke et spørgsmål om man må bruge myresyre eller oxalsyre, men derimod et spørgsmål om man må bruge et varemærke fra en producent, som har monopol på at sælge et produkt med et specifikt navn – lige som vi kender det fra vores egne hovedpinepiller og andet medicin.

Problemet er bare at der ikke er godkendte varroabekæmpelsesmidler i Danmark. Per Kryger vil lægge nedenstående liste med EU godkendte midler på nettet

… men ingen af disse er markedsført i Danmark (!) og hvad gør vi så?

Man må gerne købe de ting der er på listen, men kun til eget brug.

Og så skal du huske at du først skal sikre dig at forhandleren har lov til at sælge dette produkt. Her kan det være  en hjælp at se efter det grå-blå logo. Og når Apimondia kommer til København i efteråret, ved vi at cirka 80 % af standene der sælger varroabekæmpelsesmidler, er solgt til Kina. Så vær derfor opmærksom på evt. salg af ikke-godkendte varroabekæmpelsesmidler!

 

Derudover skal du i din egenkontrol / logbog huske at skrive hvornår du bruger midlerne, hvorfor og hvor meget du har givet af midlet, og om det har virket.

Men det er vigtigt at dem der køber vores honning, kan stole på at de ting vi bruger i vores biavl er fødevaregodkendt. Det samme krav stiller vi jo også til andre fødevareproducenter.

Varroasyge

Per Kryger talte også om Varroasyge.

Varroasyge nævnes første gang i en dansk artikel i 1984. I den senere tid er vi begyndt at kalde det varroa eller varroamider, men det rigtige begreb er, ifølge Per Kryger, Varroasyge når vi ser bier med sorte, glinsende bagkroppe og krøllede vinger mm. Faktisk er der meldepligt ved varroasyge ifølge en forordning af 2016, men det er dog ikke muligt at lave virus undersøgelse på alle indsendte prøver. Alligevel opfordrede Per Kryger til at kontakte ham ved symptomer på Varroasyge.

Varroabekæmpelse uden kemi

Både Per Kryger og Ivan B. Nielsen talte om varroabekæmpelse – allerhelst uden kemi.

Noget af det der blev sagt var dronningeindespærring i 25 døgn, således at al yngel er krøbet, hvorved varroamider mister evnen til at formere sig. Desuden giver det muligt at behandle familien når den er yngelfri. Det kan virke hvis man har 4 – 10 bifamilier. Desværre giver det danske klima problemer for dronningeavlerne i forhold til tidspunkt for yngelsætning. I Midtjylland er der ikke mere af trække på, når hvidtjørnen er afblomstret, og her kan dronningeindespærring måske være en ide. Det må endelig ikke ske på det tidspunkt hvor vinterbierne skal produceres.

Ivan B. Nielsen pointerede at behandlingen skal være enkel, ellers virker det ikke på lang sigt.

Han bruger Apiguard (der er thymolbehandling) da det er det eneste man som stor-skala biavler kan købe hjem fra udlandet. Og så blev der behandlet med oxalsyre i december.

Det er komplekst

Begge var enige om at varroabekæmpelse er meget komplekst. En del forskning kommer tit fra Sydeuropa hvor forholdene og klimaet er anderledes end i Danmark og derfor kan resultaterne være svære at bruge i Danmark. Forsøg med bier der rimeligvis får lov til at passer sig selv, viser at dem der overlever, udvikler sig til bier der er aggressive og/eller sværmer osv., og ikke er honningbier der er brugbare for biavlere.

Der blev gennemgået flere forskningseksempler, og mange viser at noget virker, men når projektmidlerne er væk og engagementet falder efter 2 – 3 år, er det alligevel ikke noget biavlerne kan bruge til noget.

Vi bruger at tælle nedfaldne mider, men der er flere ting der gør dette upræcist som mål for varroasyge.

Dette kommer til at tage år.

Del dette indlæg

Nyeste indlæg:

Formandens nyhedsbrev nr. 3

Der er flere nyheder denne gang. Foruden aktuelle fotos fra Skolebigården, der som altid kan ses under Menu – Galleri (aktuelt), er der også: Referat

Læs mere »
Birgit Overgaard 13. maj 2025