Vinterprogram 2025 – 26

Fællesarrangementer for de østjyske biavlerforeninger efterår/vinter 2025/2026

 

 
Workshop i fremstilling af bivokscreme, sæbe og læbepomade med honning og bivoks

Dato og tid: 27. oktober 2025, kl. 19:00
Tilmelding: https://kaloebiavl.nemtilmeld.dk/2/
Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2025
Pris: 125 kr. pr. deltager
Sted: A-huset, Hovedgaden 69 F, Rønde
Arrangør: Kaløvig-Egnens-Biavlerforening

Vores fantastiske bier producerer de skønneste råvarer – og denne aften lærer vi at forvandle dem til naturlige hudplejeprodukter.
I små grupper laver vi cremer, sæber og læbepomader helt fra bunden. Du får dine egne produkter og opskrifter med hjem, så du kan fortsætte hjemme i køkkenet.
Vi sørger ingredienser, redskaber og lidt hyggelig forplejning – glæd dig til en aften fyldt med duft, kreativitet og inspiration direkte fra bistadet!

Bæredygtig Biavl

Dato og tid: Mandag den 17. november 2025 kl. 19:00 
Sted: Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.
Arrangør: Århus og Omegns Biavlerforening
Tilmelding: https://aarhusbiavl.nemtilmeld.dk/1
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 12. november 2025
Pris: 50 kr

Ole Kilpinen, konsulent hos DBF, er aftenens oplægsholder. Han vil fokusere på nogle af de udfordringer, vi som biavlere har mulighed for at forbedre. Det handler specielt om
sygdomme og varroa – specielt varroa er en udfordring, hvor vi har bevæget os mod mere
og mere bekæmpelse, hvilket ikke er holdbart i længden. Vi skal finde langsigtede løsninger.
Den anden del handler om samspillet med naturen: vi anklages for at stjæle maden fra de vilde bier. Hvad er op og ned i den sag? Det skal vi snakke om og forsøge at komme frem til nogle retningslinjer for, hvordan man bedst sikrer sig mod at skade naturen.
Vi serverer kaffe/te og kage.

Foredrag med Hjalte Calberg Ro-Poulsen om fødekilder for honningbier og vilde bier

Tid: Torsdag den 4. december kl. 19:00
Sted: Testrup Højskole, Testrupvej 110, Testrup, 8320 Mårslet
Arrangør: Moesgård Biselskab for Holistisk Biavl
Pris: 75 kr
Tilmelding: https://moesbi.nemtilmeld.dk/122/

Hjalte Calberg Ro-Poulsen er postdoc ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på
Københavns Universitet.

Der er stigende fokus på honningbiers indvirkning på vilde bier i naturen. Interaktion
mellem vilde bier og honningbier er kompleks og i høj grad kontekstafhængig. Hvorvidt
honningbier har en negativ indflydelse på vilde bier, afhænger meget af udbud og
efterspørgsel i tid og rum. Der er behov for mere viden for at kunne forvalte og skabe
bæredygtig biavl, der tilgodeser bevarelsen af vilde bier i naturen.
Vi serverer kaffe/te og kage

Workshop: Bivoks – lab dine egne bee-wraps og cremer

Tid: Søndag den 18. januar 2026 kl. 10:00 – 14:00
Sted: Rørthvej 185, 8300 Odder, hos Tina Le Fevre
Pris: 225 kr. (inkl. materialer og frokost)
Max. deltagerantal: 25
Arrangør: Odder og Omegns Biavlerforening

Tilmelding og betaling til Birgit Bertram Mobilepay 22445994 – opgiv navn og skriv ”kursus” i
beskedfeltet.

Bivoks er et fantastisk produkt – der kommer direkte fra bierne akkurat som honning. 
Workshoppen vil byde på både en beretning om bivoks og anvendelsesmuligheder og en
mulighed for at arbejde med voksen, hvor du selv laver bee-wraps og salver/cremer. Det,
du producerer, må du tage med hjem.

Foredrag med Martin Lesak

Dato og tid: Mandag den 19. januar 2026 kl. 19:00
Sted: Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.
Arrangør: Århus og Omegns Biavlerforening
Tilmelding: https://aarhusbiavl.nemtilmeld.dk/7
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 14. januar 2026.
Pris: 50 kr

Vi er så heldige, at Martin Lesak vil komme og fortælle om sine mange års erfaring som biavler. Martin Lesak er en praktisk og innovativ biavler med forskningsorienteret tilgang – engageret i både traditionel biavl og i nye projekter til forbedring af biernes trivsel.
Han vil bl.a. komme ind på forskellige driftsmetoder, varroatolerante bier, alternative metoder til bekæmpelse af varroamider samt fremstilling af bistader og tilhørende materiel.
Vi serverer kaffe/te og kage.

Foredrag ved Laila Sølager: Indret haven til bier, andre insekter og din
egen travle familie

Dato og tid: Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 19:00
Tilmelding: https://kaloebiavl.nemtilmeld.dk/1/
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 12:00
Pris: 85 kr pr deltager
Sted: Kolind+ , Bugtrupvej 33a, 8560 Kolind
Arrangør: Kaløvig-egnens Biavlerforening

Insekt- og fuglebestanden falder år for år. Men haveejere kan gøre en forskel ved at plante og dyrke haven mere insektvenlig. På den måde bliver der føde til insektædende fugle og smådyr, så vi får en større biodiversitet – og ikke mindst bliver vores afgrøder bestøvet, og vi høster et godt udbytte.
Emnet bliver behandlet, når havearkitekt Laila Sølager kommer til Kaløvig-egnens Biavlerforening og fortæller om hvordan man indretter haven, hvis vi vil have mere insekt- og fugleliv.  Hun giver forslag til plantevalg og indretning, der både gavner insekter, smådyr
og fugle – illustreret med smukke billeder.

Foredrag: Yngelpause – vejen til sundere bifamilier

Tid: Tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 19.00
Sted: Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern
Pris: 100 kr. (inkl. kaffe/te og kage)
Tilmelding: Senest torsdag d. 12. marts til Paul.mikkelsen@mail.dk.
Pladser: Maks. 50 deltagere
Arrangør: Hammel og Omegns Biavlerforening

Vil du have sundere bier og mindre varroapres? Kom og hør, hvordan en målrettet yngelpause kan blive et effektivt værktøj i din biavl.
Vi får besøg af to eksperter:

  • Seniorforsker Per Kryger – præsenterer de nyeste resultater fra projektet Bedre
    biavlspraksis og viser, hvordan du kan bruge yngelpause og monitering til at styrke
    bifamiliernes sundhed.
  • Biavler Simon Kahr Jørgensen – deler sine praktiske erfaringer med systematisk
    brug af yngelpause som varroabekæmpelse.

En yngelpause er en metode, hvor biavleren midlertidigt stopper dronningens æglægning for at bryde varroamidens livscyklus og dermed reducerer trykket i bifamilien.

Vinterprogrammet 2025 – 26 findes her i en printvenlig udgave:    Vinterprogram 2025-2

Del dette indlæg

Nyeste indlæg: