I år har Hammel og Omegns Biavlerforening prøvet noget helt nyt – foreningen var nemlig nomineret til “Årets lokalforening” under Danmarks Biavlerforening. Det er ret flot, og det er på sin plads at takke Susanne Bengtson og Gert Aamand for at indstille foreningen.
Læs deres flotte indstilling her (klik på nedenstående link) :
Indstilling af Hammel og Omegns Biavlerforening til Årets lokale biavlerforening
Susanne og Gert havde reageret på Danmarks Biavlerforenings konkurrence: “Har du et godt forslag til hvilken lokalforening, der fortjener at få den nye titel i 2023, så send din indstilling på mail til dansk@biavl.dk mærket ”Årets lokalforening” senest den 15. marts. Alle kan indsende forslag med begrundelse for indstillingen.“
Trods det flotte arbejde, var det desværre ikke Hammel og Omegns Biavlerforening der løb med sejren, men derimod Haderslev og Omegns Biavlerforening, som vi selvfølgelig ønsker tillykke. På Danmarks Biavlerforenings Facebookside, under d. 22 april, kan man se Haderslev og Omegns Biavlerforening modtage et diplom og et kilo frø af den afgående formand for Danmarks Biavlerforening, Arne T. Henriksen. Det skete ved foreningens generalforsamling.
…måske Hammel og Omegns Biavlerforening aldrig vil kunne komme i betragtning til dette diplom, da vi normalt afholder generalforsamling i Januar…
Og nu vi er ved nyheder, så husk at:
- Der her i weekenden, nærmere bestemt på søndag d. 7.5.23, er Skovens Dag i Hadbjerg, hvor Poul og Marie vil repræsentere Hammel og Omegns Biavlerforening. Se mere ved at klikke på dette link: https://www.dn.dk/arrangementer/38783-kom-til-skovens-dag-2023-i-hadbjerg-folkeskov/
- D. 20. Maj er der Biernes Dag kl. 10 – 13, hvor også Hammel og Omegns Biavlerforening vil have Åben bigård.