Honningbier
Honningbier lever i store familier. Modsat de enlige bier og andre bi-arter-familier, der kun lever knap et år, kan en honningbi-familie fungere i adskillige år, og kan om sommeren huse op til 60.000 bier.
I familien er der én dronning, nogle hundrede droner (han-bier) og mange tusinde arbejderbier (hun-bier, hvis æggestokke ikke er blevet udviklet).
Dronningen er den eneste i familien der lægger æg, og er dermed, i de fleste tilfælde, mor til alle de andre bier i familien. Hendes hovedopgave er at lægge æg. Men hun styrer også alle de andre bier med sine feromoner / duftstoffer. Og alle bier der ikke bærer dronningen duft, får ikke lov til at komme ind i stadet.
Om sommeren kan hun lægge op til 3000 æg i døgnet, og de vejer næsten dobbelt så meget som dronningen selv. Så derfor må arbejderbierne hele tiden nusse om dronningen, fodrer hende og pudser hende, og sørger for alt, således at hun kan koncentrere sig om at lægge æg.
Dronningen kan blive flere år gammel. Men efter er par år går hun ned i produktionen af æg, og så kan biavleren, eller de andre bier i stadet, finde på at skifte hende ud. Når bierne skal lave en ny dronning, begynder de at fodre en almindelig arbejder-bi-larve med noget helt specielt: Gele Royal. Og derved udvikler denne larve sig i stedet til en dronning.
En dronning kommer kun udenfor bistadet 6 – 7 dage efter at hun er krøbet ud af sin celle. En dag hvor vejret er godt, temperaturen er over 19 grader varmt og klokken er mellem 13 og 16, forlader hun stadet og flyver op til en dronesamleplads for at blive parret med omkring 17 droner. Parringen sker højt oppe i luften, og ved de droner der får held til at parre sig med dronningen, knækker parringsorganet af og bliver siddende i dronningen; og dronen falder herefter død til jorden. Dronningen gemmer den sæd hun skal bruge i resten af hendes levetid, i et ”sædgemme” i hendes krop. Og senere kan hun selv bestemme om et æg skal befrugtes og blive til en arbejder-bi (hun-bi), eller det ikke skal befrugtes og derved blive til en drone (han-bi).
En dronning kan også forlade stadet hvis familien sværmer.
Sværmning er en smart måde at lave én bi-familie om til flere familier, og det sker for det meste 60 dage efter at Pilen har blomstret, og frem til at bierne har fået ”ryddet op efter forårs-kaos’et” i slutning af juni. Men bisværme ses også hen i august. Når en bi-familie kommer i sværmtilstand, laver arbejderbierne nogle store celler med nye dronninger. Samtidig kan de finde på at slanke dronningen lidt, så hun bedre kan flyve igen. Og når dronningen er klar, flyver hun ud af stadet sammen med knap halvdelen af bierne. Disse har inden afgang fyldt deres honningmaver med alt den honning fra stadet, som de kan rumme. Hvis man møder en bisværm, behøver man derfor normalt heller ikke være bange for at blive stukket. Bierne kan simpelthen ikke krumme sig nok sammen til at kunne stikke – og desuden tænker de kun på at følge dronningen og finde et nyt bo. En bisværm kan flyve langt, og hvis ejeren har mulighed for at følge efter den, er den hans – også hvis sværmen sætter sig på en fremmed mands ejendom. Ellers gælder det at den person der opdager en bisværm, er ejer af den.
Tilbage i stadet klækker den / de nye dronninger. Er der flere dronningeceller, vil den første der kommer ud af sin puppe, udstøde en stærk lyd: ”tytte” (en lyd man kan høre udenfor boet ”tyt – tyt – tyt”). De andre nye dronninger, der stadig er i deres celler, svarer med at ”kvakke”. Så længe der tyttes, forbliver de andre dronninger i deres celler. Den dronning der først er krøbet ud af sin celle, kan evt. forlade boet med endnu sværm. Der kan således gå mange sværme fra et bo. Men den nye dronning kan også finde på at dræbe de andre nye dronninger mens de er i deres celler. To dronninger i et bo, vil normalt kæmpe til døden.
Dronerne er hanner, og er lette at kende på de store øjne. Droner kan ikke stikke, da de ikke har nogen brod. De er hvad man kalder ”haploide”, da de kommer fra et ubefrugtet æg.
Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye, unge dronninger, der skal parres. Dronerne bidrager også til temperaturregulering i stadet om sommeren, ved at ventilere med vingerne. Derudover spiser de en del af den honning de andre bier har samlet ind. Om efteråret hvor der ikke længere er brug for dronerne, bliver de smidt ud af stadet af arbejderbierne. Det er kun dronningen og arbejderbierne, der overvintrer. Når dronerne forvises fra stadet, kan man nogle gange være så heldig at se lidt af det man kalder ”Drone-slaget” på stadets flyvebræt. Går dronerne ikke frivilligt, bliver de stukket ihjel.
Arbejderbierne er søstre, og de sørger for alt i boet. Afhængig af biens alder, har den forskellige arbejdsopgaver, som illustrationen kan give et indtryk af.
https://www.biavl.dk/medlemmer/videnbank/om-bier/lidt-om-honningbiernes-levevis/
De helt nyklæggede arbejderbier gør som det første rent. I deres egen celle og herefter i resten af boet.
Derefter fodrer de larverne. Disse ammebier kan også producere Gele Royal ved hjælp af en hvid væske fra deres kindbakkekirtler, som de blander med klar saft fra deres fodersaftkirtler. Gele Royal indeholder mere sukkerstof og 10 gange så mange vitaminer som den fodersaft de ellers giver til arbejder-bilarverne. Dronningelarver fodres kun med Gele Royal, og får altså ikke honning og pollen som arbejder-bilarverne gør. Den særlige fodring gør at dronningen vokser sig større og senere kan leve op til 8 år. Var den samme larve blevet fodret som en arbejder-bi, ville den om sommeren arbejde og slider sig selv op og dø, i løbet af bare 6 – 9 uger. Kommer vi hen til august, er der knap så hektisk i bi-familien længere, og de bier der klækker på det tidspunkt, skal gerne leve hen til næste forår, for at kunne hjælpe med at starte det nye bi-samfund op.
Ca. 12 dage gamle bliver de byggebier og kan ”svede” voks-skæl fra kirtler under bugpladerne på undersiden af kroppen. Bien ælter disse voksskæl i munden, inden de skal bruges til at bygge med. Voks bruger de til at bygge de 6-kantede celler som dronningen lægger æggene i, og som arbejderbierne lægger nektar og pollen i. Voksen bruges også til at lægge låg henover nogle af cellerne.
Et andet byggemateriale er propolis. Propolis er gyldenbrunt og meget klæbende, og noget som bierne laver ved at samle harpiks fra nåletræer og løvtræernes bladknopper. De bruger det bl.a. til at stoppe utætheder i boet / stadet.
Ca. 18 dage gamle bliver de vagtbier. Vagtbier har plads ved flyvesprækken, og andre bier der ikke har dronningen duft, får ikke lov til at komme ind. Også hvepse og andre ubudne gæster kan holdes ude, hvis flyvehullet ikke er for stort. Dog siges det, at en bi fra en fremmed familie kan få lov til at ”tigge” sig ind, hvis den medbringer lidt god mad.
3 uger gammel bliver bien til træk-bi. Sådan kaldes en bi, der flyver ud og henter nektar og pollen i blomsterne. Det er hårdt arbejde, og i højsæsonen bliver trækbierne hurtigt slidt op. Lidt populært sagt kan en bi flyve cirka 30.000 km eller mere, på 1 liter honning, og en bi-familie bruger cirka 8 kg honning som ”flybrændstof”, for at fremstille 1 kg honning til biavleren.
Bierne har et sprog, og kan fortælle de andre arbejderbier i stadet, hvor der er noget godt nektar.
En runddans fortæller, at blomsterne er mindre end 100 meter fra stadet.
8-tals-dansen – eller svansedansen – fortæller, at blomsterne er længere væk. I midten af 8-tallet vrikker – eller svanser – bien frem og tilbage med kroppen. Des bedre fødekilden er, des mere vrikker bien, samtidig med at der kan være smagsprøver med til de andre bier, så de ved hvad det er, de skal ud og samle. Når bien danser lige op ad tavlen, fortæller den, at blomsten findes i solens retning. Når bien danser ned ad tavlen, fortæller den, at blomsten findes modsat solens retning. Når bien danser i en vinkel på skrå, fortæller den, at blomsterne findes i denne bestemte vinkel i forhold til solen.
Bi-racer
Der findes mange forskellige honningbi-racer, som stammer fra forskellige steder i verden. Nogle af dem vi kender mest til i Danmark er nævnt her:
- Ligustica / den gule bi kommer fra Italien og er oprindelig en fredelig og flittig bi, der trives bedst under de varmere himmelstrøg.
- Den brune bi / den nordiske bi var oprindeligt sværmlysten og aggressiv – den tålte overvintring i lang tid og samlede flittigt.
- Carnica / den grå bi stammer fra området omkring Slovenien – Serbien – Rumænien, og er en bi der er naturligt tilvænnet strenge vintre og fugtige somre. En livlig bi der har let ved at sværme
- Caucasiske bi / den russiske bi fra omkring Kaukasus. Den er hårdfør og produktiv, men også noget aggressiv.
- Se mere om flere racer her: http://www.pedigreeapis.org/biblio/artcl/HRHonningbien96dk.html
I Danmark findes der honningbier der er blandet af flere racer (kombinationsbier).
Buckfast er f.eks. en kombinations-bi som en engelsk munk begyndte at fremavle i 1920. I Danmark har vi nogle af verdens dygtigste dronningebiavlere, og et fornemt avlsarbejde har betydet, at vi nu har bier der f.eks. er meget fredelige. Dronningeavlerne måler bl.a. på honningudbytte, sværmtendens, temperament, tavlefasthed og om familien har god udrensningsevne, således at de er robuste overfor sygdomme. Alt sammen ting der er vigtige for en biavler, når han ønsker at købe nye dronninger til sine bi-familier. For er der problemer med biernes temperament i et stade, er den bedste løsning at skifte dronningen til en ny dronning med bedre egenskaber. Så retter hele boet sig efter lidt tid.