Pas på bierne – de passer på dig
D. 11. marts 2023 havde Hammel og Omegns Biavlerforening inviteret Hans Jørn Kolmos til Gjern Idræts- og Kulturhus for at tale om bier og honning, ud fra hans viden og erfaring som læge og biavler.
Hans Jørn Kolmos fortalte blandt andet at, ligesom hos os mennesker, er biernes honningmaver er fyldt med bakterier der er med til at holde dem sunde og raske. Når honningens vandprocent når under 20 % dør disse gode bakterier, men der er forsat mange andre ting i honningen der virker sygdomsforebyggende. I foredraget var der især fokus på Manuka-honning. Manuka-honning må gerne gemmes lidt – det bliver den bare mere virksom af.
Manuka-honning er honning produceret ud fra nektaren af Rosenmyrte, der gror naturligt, og på meget store områder, i Australien og New Zealand. Manuka-honning indeholder stoffet Methylglyoxal i meget store mængder i forhold til andre honninger. En del Dansk honning er blandingshonning fra flere typer af nektar, og desuden er der ikke udført videnskabelige forsøg på Dansk honning som har fået det godkendt som lægemiddel (… men derfor kan vores egen honning bestemt også have mange gavnlige effekter).
Foruden at indeholde gode bakterier, der holder styr på de sygdomsfremkaldende bakterier, virker honning generelt antibakterielt fordi det indeholder organiske syrer (mælkesyre, myresyre, m.fl.) og frie fede syrer (3-OH) samt forskellige flygtige forbindelser, der alle er noget som de sygdomsfremkaldende bakterier trives rigtigt dårligt med, bl.a. på grund af den lave pH. Desuden indeholder honning Glucose Oxidase som, når vandprocenten stiger, bliver aktivt og danner brintoverilte, som også virker desinficerende. Honning indeholder også et spændende stof der hedder 2-heptanon som bl.a. virker lokalbedøvende, og som bierne benytter som forsvar mod voksmøl og varroa. Fra husholdningen ved vi at salt og sukker i store mængder virker konserverende – og det samme gælder honning (der i vid udstrækning består af sukkerkrystaller) da det simpelthen udtørrer bakterierne.
Honning er derfor et gammelt kendt middel til behandling af sår (brandsår, kræftsår, skinnebenssår). I nogle sår kan de sygdomsfremkaldende bakterier danne en ”biofilm”, der gør det næsten umuligt at kunne behandle såret med antibiotika. Men manuka-honning har også vist god effekt på at kunne nedbryde denne biofilm.
Hans Jørn Kolmos kom i foredraget ind på hans bud på hvorfor bier dør.
- Måske har man i dronningeavlen haft større fokus på at fremelske nogle særlige egenskaber ved bierne, som f.eks. større honningudbytte og mere fredelige bier, hvorved bierne er blevet mere sarte.
- Stress i forbindelse med den måde vi håndterer vores bier (f.eks. hvis vi flytter meget rundt på dem) kan også svække deres immunforsvar.
- Infektionssygdomme, som får gode betingelser når bierne er svækkede af de andre påvirkninger.
- Rigtig mange honningbier dør af sult, især på landet hvor der findes store arealer af monokulturer (”den grønne ørken”) og hvor arealerne sprøjtes.
- Sprøjtemidlerne – disse er måske blevet mindre giftige, men der sprøjtes mere.
Sprøjtemidler der blev nævnt under foredraget:
Clopyralid: Ukrudtsmiddel som ikke er så giftig at bierne dør, men de svækkes. Clopyralid kan genfindes i honningen, og kan gøre honningen ulovlig at sælge. Vores honning er under pres når der findes uønskede stoffer i den. Vi vil ikke have sprøjtemidler!
Neonicotinoider: Systemisk insektgift der i 2018 blev gjort ulovlig at bruge i EU. Stofferne påvirker biernes nervesystem således at de mister deres orienteringsevne og ikke kan finde hjem til stadet.
Bier er en meget følsom indikator for hvad vi alle udsættes for, og det duer ikke på den lange bane.
Glyphosat (Roundup) : Ukrudtsmiddel som påvirker de gode bakterier i biernes honningmaver. Igen bliver bierne svækkede og deres overlevelse er dårligere. Ifølge Hans Jørn Kolmos er Roundup en kæmpe miljøkatastrofe. Vi aner ikke hvad det gør ved os, at blive udsat for Roundup i små mængder i lang tid. Det er over alt, og alle mennesker tisser Roundup ud.
“Bierne er en indikator og de bliver påvirket. Fugle der lever af insekter, falder drastisk i antal pga. den store nedgang i antal af insekter. Tingene sker lige for øjnene af os! Men det er ikke meningen at vi skal gå bekymrede fra foredraget – nok nærmere tænksomme”, sagde Hans Jørn Kolmos og tilføjede: Hvad kan vi selv gøre? Dyrk og spis økologisk. Plant for bierne og bliv biavler. Påvirk jeres beslutningstagere.
