Honning og jordbærdag lørdag den 18. juni

10.06.2016.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagen af sommer

Efter et koldt forår har forsommeren vist sig fra den bedste side, det har bierne nydt godt af, de har haft travlt med at samle honning, og nu er det tid til at smage på den.

På trods af det kolde forårsvejr, har bierne haft travlt med at bestøve landbrugets afgrøder og de vilde planter.

En af de afgrøder, som har gavn af biernes arbejde, er jordbær. Planterne med de røde smagfulde bær producerer mere og flottere bær, når bierne har været på besøg.

Men jordbær og bier hænger sammen på flere måder. Den nyslyngede forårshonning, har netop den fine og harmoniske smag, der indgår i en fuldendt symfoni sammen med røde jordbær. Det kan alle få lov at smage, når Hammel og Omegns Biavlerforening afvikler den årlige Honning & Jordbærdag, der finder sted lørdag den 18. juni kl. 14 – 17 i skolebigården ved Klintholm bag rideskolen, Vadstedvej 110, 8450 Hammel.

”Vi håber at rigtig mange vil slå vejen forbi, og smage symfonien af jordbær og nyslynget honning, og samtidig høre lidt om biernes vigtige opgave siger Poul Fjeldsted. Foreningens biavlere fortæller og viser undervejs hvordan honningen tages fra bierne. Hvert år deltager børnene med stor glæde i, at slynge det vidunderlige naturprodukt honning ud af tavlerne, inden de belønnes med smagsprøver.”

Som en bonus til de voksne bliver der mulighed for at smage mjød brygget på råvarer fra lokalområdet. Godt håndværk og kærlighed til årtusinders tradition for dansk honningmjød er grundstenen i Gefion Bryghus

Yderligere oplysninger:

Poul Fjeldsted

Tlf. 23 21 89 94

 

Del dette indlæg

Nyeste indlæg: