Der er mulighed for alle medlemmer af HOB, at sælge egen honning, og andre af biernes produkter, på Åbyhøj Torv, hver lørdag kl. 09.00 – 13.00.
Det er et forholdsvis lille Torv, men det er rigtig hyggeligt at stå der sammen med andre stadeholdere, som hver især er med til at trække publikum til – hvilket giver et rigtig pænt salg af honning.
Det er et nyt torvemarked, der er etableret på Åbyhøj torv, og bestyrelsen for HOB har søgt og fået tilladelse til at sælge vores produkter hver lørdag i de næste tre måneder.
I et forsøg på at skabe interesse for muligheden, har bestyrelsen besluttet at betale for pladsen til mobilt gadesalg som det hedder. Det betyder, at det er gratis for foreningens medlemmer at stå der.
Er du interesseret i dette fantastiske tilbud, så kontakt formanden med forslag til dato.