Hvor var HOB’s (Hammel og Omegns Biavlerforening) nyere medlemmer (?) – måske de deltog på biavlskonferencens første dag hvor jeg ikke deltog … deltagelse er jo næsten et must for nye biavlere. Tag evt. afsted sammen med andre fra foreningen, og få nogle hyggelige dage, med masser af bi-snak.
Ligesom mange andre gode arrangementer for biavlere, er DBF’s (Danmarks Biavlerforening) årlige biavlskonference et sted hvor man kan hente viden hos erfarende biavlere, og få inspiration til at prøve nye ting af i sin bi-gård. Og er man modig, kan man deltage i konkurrencer – og her skal vi straks sige stort TILLYKKE til Anne og Gert Aamand der deltog, og vandt en flot sølvmedalje i beewrap-konkurrencen.
Desuden var der på Biavlskonferencen mange stande, hvor man kunne se og få en snak om alt fra bi-materiel til cremer mv., og med mulighed for at gøre en god handel.
Og så var der selvfølgelig Biavlskonferencens program – dvs. alle foredragene samt de forskellige workshops. Det følgende er lidt fra nogle af søndagens foredrag:
Flere indlæg handlede om bekæmpelse af biernes fjende nummer 1: Varroamiden. Et af foredragene omtalte hvordan man andre steder i verden arbejder på at udvikle bier der selv kan udrense varroa, bl.a. ved at de har lært sig at åbne cellerne og fjerne varroamiderne. Meget spændende.
Flemming Vejsnæs fra DBF havde et foredrag om den danske varroabekæmpelsesstrategi. Han startede ud med at give os alle en skideballe fordi vi ikke læste de reviderede versioner af den danske strategi, når de blev sendt ud i bladet Biavl.dk. ”Den simple strategi” var fin for år tilbage, men de milde vintre og det øgede virustryk har udfordret strategien de senere år. Derfor kan yngelfri perioder være vigtige i bekæmpelsen af varroa. Læs mere i Biavl.dk’s hæfter.
Desuden var der en opfordring til at tælle mider – ikke på indskudsbakken hvor ørentvister og andet fjerner de nedfaldne mider – men ved varroa-sæbevask. DBF håber snart at kunne tilbyde biavlere at de kan indsende prøver til denne midevask/-tælling. Opfordringen fra Flemming Vejsnæs var at når man oplever et stort midetryk, skal man fjerne alt yngel og behandle for varroa. I Italien benytter de dronningeindespærring, og skaber dermed en yngelfri periode. I Danmark opfordres vi til at lave småfamilier (kræver meget materiel!) og derigennem skabe yngelfri periode. Har du en svag familie eller en ”varroabombe” – så opgiv den! Hvis vi skal have danske bier til at udvikle evnen til selv at bekæmpe varroa, er det vigtig at disse familier ikke får lov til at videregive deres gener i lokalområdet via dronerne.
Oxalsyre er et vigtigt behandlingsmiddel i Danmark, blev der pointeret. Men da organiske syrer ikke er fremstillet af lægemiddelindustrien, er det ikke noget veterinærstyrelsen blander sig i, og derfor er oxalsyre, og alle de behandlingsmetoder med oxalsyre, ikke officielt godkendte i Danmark (eller EU). DBF laver forsøg med bl.a. oxalsyrestrimler, og mener at de kan være et fint supplement til den sikre strategi – men husk strimlerne SKAL UD inden honningtrækket. Vær kritisk overfor hvad der skrives og anbefales på de sociale medier – brug din sunde fornuft!
Yoko Dupont er forsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, og var også spændende at høre. Hun er altid god til at fremlægge resultaterne af deres forskning (hvilket vil blive for langt at gengive her). Hun sagde at der er ved at ske et paradigmeskift i hvordan risikovurdering af pesticider foregår. Hidtil er det sket ved forsøg i laboratorier, på raske dyr, der udsættes for et enkelt stof, i kort tid. Men bier flyver jo rundt i flere marker og udsættes for samme stof flere gange eller udsættes for flere forskellige stoffer samtidig… og over længere tid, osv. Man arbejder derfor hen mod en mere helhedsorienteret tilgang til miljø-risiko vurdering. Der kører et forskningsprojekt ”Apis RAM” hvor de har udviklet et program til simulering af forholdene, og samtidig er man ved at udvikle en model til de danske forhold: ”BFood”.
Forskerne er meget interesserede i borgerinddragelse. De efterlyser vores hjælp, ved at vi opretter en konto på Biplanter.dk (husk at acceptere at programmet kender ”din placering”) og indgiver når vi ser biplanter blomstrer.
Yoko’s talte lidt om resultaterne fra undersøgelse af Biernes pollenforsyning 2019 – 22 (der i øvrigt havde deltagelse af et HOB-medlem: Bjarne Overgaard). Cirka samtidig udskrev Biavl.dk en fotokonkurrence (i okt. 2022) hvor læserne kunne indsende fotos af bier på blomster. 70 biavlere sendte billeder ind, og disse underbyggede faktisk resultaterne i Yoko’s pollenforsyningsundersøgelse, og synliggjorde enkelte mangler. Begge resultater giver et fingerpeg om hvad vores bier samler ind af blomsterpollen, hvilket bl.a. er vigtig viden i diskussionen om vilde bier og honningbiers konkurrence i forhold til fødegrundlag.
Jeg havde fornøjelsen at høre foredraget med hotelreceptionist og iværksætter Kristin Olischer, 41 år. Hun kom til Danmark fra Tyskland for 16 år siden. I 2016 startede hun som biavler, og begyndte at udvikle en læbepomade hvor hun kun benyttede sin egen bivoks, lidt honning og lidt olie. November 2019 fik hun CVR-nummer og startede sin egen virksomhed ”Honningperler”. Da hun opdagede at køberne af hendes populære læbepomade også brugte den på sår og andre steder på kroppen, gik hun i gang med at udvikle en creme i fast form, og senere også sæber. Hun har oprettet en webshop Honningperler.dk med naturlige hudplejeprodukter uden konserveringsmidler.
Det var et inspirerende foredrag om hvordan man tage det næste skridt i sin biavl. Som hun sagde, skal man som iværksætter ”kunne lide sig selv – både når man er i godt humør, i dårligt humør, irriteret, mm. – og det hele indenfor 24 timer.” F.eks. tog det 7 måneder for hende bare at få godkendt emballagen til læbepomaden. Hendes råd var at man skal sætte sig en målgruppe – hvem er det man ønsker at sælge til, og man skal forvente at en stor del af ”produktionen” er markedsføring, at tale med folk, foredrag, mv.
Et tankevækkende foredrag var med gastrofysiker og professor emeritus Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet – og Danmarks største forsker i ”smag”. Hans foredrag var ikke specielt rettet til biavlere, men måske kan vi bruge noget af det alligevel. Han talte om det problematiske i de officielle kostråd. 600 gr. grønt om dagen er svært, bl.a. fordi vi fra evolutionens side ikke er beregnet til at spise grønt. Og da vi i sagens natur ikke kan blive enige om hvad der smager godt, står der intet i kostrådene om ”smag” – velvidende at intet er sundt og ernæringsrigtigt, før det er spist!
Evolutionsmæssigt er mennesket udviklet til at kunne lide sødt, som f.eks. modne frugter, honning, mv. – ting som giver kalorier (der er en grund til at der er mælkesukker i modermælk). Senere da mennesket lærte at bruge ild, udviklede vi også smagsreceptorer til smagen ”Umami” / kødsmag – altså nedbrudte muskelfibre. Smagen bitter er mennesket derimod udviklet til at undgå, da det tit betyder at fødeemnet er giftigt. Bitter kan dog godt glide ned, hvis det er sammen med rigtig meget umami smag.
Grønt og umodne frugte smager ikke af noget eller er evt. bitter – det er planternes forsvar imod at blive spist. Så ønsker vi at mennesker skal spise grønt, skal det have følgeskab af noget der smager af sødt eller især af umami som f.eks. ketchup, soyasovs, fiskesovs og lignende, og det har været kendt allerede på romernes tid. Her havde de store stenkar hvor de lavede fermenteret fiskesovs af fiskeblod og -indvolde, tilsat rigelige mængder salt. Enzymer i fiskeindvoldene startede så en fermentering, der til sidst blev siet, og sovsen, der blev kaldt ”Garum”, var meget rig på umami-smag. I antikken var der altid 3 ting på bordet, til alle måltider: Vin, olivenolie og Garum.
Afslutningsvis var der lige et par tip til biavlere i forbindelse med den grønne omstilling, hvor der gerne skal spises andet end kød:
- En god fiskesovs kan blandes med andre ting, f.eks. honning, for at berige et grønt måltid
- Måske er det en god ide at lave nye sovse på fermenterede bi-larver?
