Begynderkursus 2024

Begynderkursus 2024

Hammel og Omegns Biavlerforening afholder kursus i biavl for begyndere – “Bliv biavler
Kurset består både af en teoretisk og en praktisk del, der sammen giver dig viden, så du lærer at forstå honningbiernes livscyklus og behov, og så du bliver fortrolig med, hvordan du rent praktisk arbejder med din egen bifamilie.

Kursusgebyr i alt kr. 700 inkl. medlemskab af Hammel og Omegns Biavlerforening i 2024 og medlemskab af Danmarks Biavlerforening fra 1. juli og året ud.

Tilmelding senest den 3. marts 2024 til Poul Fjeldsted, fjeldstedpoul@gmail.com eller tlf. 2321 8994 med oplysning om navn, adresse, mail og tlf. nr.
Meddel venligst, hvis dine oplysninger ikke må skrives på deltagerlisten, som sendes til alle deltagerne. Der kan optages 15 begyndere på holdet efter først til mølle-princippet.

Program

 
Den teoretiske undervisning

Foregår i Gjern Kultur- og Idrætscenter, Skovvejen 6, 8883 Gjern kl. 19.00 – ca. 21.30

Datoer: torsdag den 14. marts, torsdag den 21. marts, torsdag den 4. april, torsdag den 11. april og afsluttende torsdag den 22. august.
Der undervises i bisamfundets sammensætning, biernes livscyklus, årets gang i bigården, indretning og placering af bigården, biernes sygdomme, honninghøst og honningbehandling, fodring og indvintring og biavlerens redskaber.

I pausen serveres der kaffe/te og franskbrød med forskellige typer honning.

Materielaften i skolebigårdens værksted. Se adr. nedenfor

Tirsdag den 16.april kl. 19.00. Her får du gennemgået, og prøver selv, hvordan materiellet klargøres til sæsonen f.eks. at smelte voks i rammer.

Besøg hos materielforhandler OBC biavl

Tirsdag den 23. april kl.18.30 besøger vi OBC biavl, hvor der er mulighed for indkøb af begynderpakke, og 10% rabat på køb af andet materiel. Adr.: Dørup Gade 6, 8362 Hørning.

Den praktiske undervisning

Foregår i skolebigården ved Klintholm. Vadstedvej 110, 8450 Hammel, alle dage kl. 19.00.

Vi underviser hver tiende dag skiftende mellem mandage og torsdage.

Datoer: 25. april, 6. maj, 16. maj, 27. maj, 6. juni, 17. juni, 27. juni, 8. juli, 25. juli, 5. august, 15. august og 26. august.

Skolebigårdsaftenerne starter med et teoretisk oplæg om, hvad der rent praktisk skal gøres under gennemgangen af bifamilierne, og afsluttes med en hyggelig snak om aftenens oplevelser og besvarelse af spørgsmål over en kop kaffe og en honningmad.

Honning fratagning og slyngning 1.gang 

Fredag den 14. juni kl. 19.00 gør vi klar til honning fratagning ved at sortere tavlerne med honning i magasinerne og sætter bitømmere på.

Mandag den 17. juni kl.16 som er en normal skolebigårdsaften, tager vi honningtavlerne fra bierne og slynger og presser dem.

Honning fratagning og slyngning 2. gang

Mandag den 5. august kl. 19.00 som er en normal skolebigårdsaften sætter vi bitømmere på.

Onsdag den 7. august kl. 16.00 tager vi honningtavlerne fra bierne og slynger/presser dem. 

Sæson afslutning

Sidst på sæsonen lærer du om indvintring, fodring og syrebehandling august/september og syrebehandling igen i december da dette er temperaturafhængig vil en særlig plan blive udarbejdet i august måned.

Med venlig hilsen

Underviserne Susanne Bengtson, Gert Pedersen Aamand, Per Bengtson og Poul Fjeldsted

Del dette indlæg

Nyeste indlæg: