Torsdag d. 20. februar 2025 havde Hammel og Omegns Biavlerforening besøg af biavler Erling Atzen fra Rømø. 🐝
Selvom Erling Atzens foredrag foregik på sønderjysk, var det let forståeligt, og det var et frisk, spændende og interessant foredrag, der blev udført med glimt i øjet.
Det er tydeligt at Erling Atzen er landbrugsuddannet, og har forstået at sætte sin biavl i system. Hver dag ved han helt præcis hvad han skal, og hvilket materiel der skal være klargjort og hvad der skal med i bilen, når han kører rundt til sine cirka 15 bi-gårde. Man er ikke i tvivl om at han brænder for sit arbejde som biavler på Rømø – hver dag!
Erling Atzen er tidligere mælkeproducent – og 5. generation biavler.
Efter at have ledt efter et egnet sted i noget tid, købte han ejendommen på Rømø i 2011, da den lå et sted der gav gode muligheder for honningsalg, blandt andet til cykelturister. Og her er han biavler på deltid.
Atzen Honning Rømø har cirka 200 produktionsfamilier og hovedformålet i deres biavl er honningproduktion. De producerer omtrent 12 tons honning om året, og ifølge Erling Atzen er det hele håndrørt med bøgestav (45 sek. x2 dagligt !)
De afsætter selv alt deres honning – cirka 2 tons afsættes til Korea (1 tons svarer til 10.000 glas), og de resterende 10 tons sælger hustruen Helle i vejboden. De bruger 0 kr. på markedsføring.
Det kræver overblik og systematik, og en del af foredraget gav et fantastisk indblik i hvordan.
Erling Atzen har Buckfast bier, og indvintrer normalt 250 familier. De 10 % dårligste familier får ikke lov til at forsætte næste år. I hver bigård er der 15 stader – fordi der kan være 15 familier på hans trailer.
Han har flere krav til en bigård. Foruden at der skal være lyst, med læ og sol, er det vigtigt med en fast kørevej og at bil og trailer kan køre helt op på bagsiden af staderne. Desuden bruges mellemlaget i de kasser med glas, som de køber, til at lægge under og foran staderne for at holde græsset nede. Det skal se godt ud i bigårdene.
Når man er momsregistreret, kan det ikke svare sig at købe brugt udstyr – og samtidig er det jo også vigtigt at tingene ser godt ud. Kunderne skal have en god oplevelse. Det gælder i bi-gårdene, og hjemme på gården og i salgsboden. Bikasserne bliver malet med Sigma Facade Topcoat.
Vinteren bruges til klargøring af udstyr. Erling Atzen pointerer at der skal være tavler og materiel til overs ved årets slutning – ellers har du gjort for lidt materiel klar til d. 1. april.
Sørg for at der er nok materiel, og det skal stå klar!
Erling Atzen skal hvert år have klargjort 6500 rammer, 200 kasser med 9 kunsttavler + dronetavle og 400 kasser med 10 kunsttavler. Desuden 150 parringskassetter.
Det er meget vigtigt med god planlægning og rationelle og effektive arbejdsgange, overblik og gode arbejdsforhold, herunder godt og fornuftigt udstyr. Arbejdsmiljø prioriteres – alt køres rundt på paller. Høj palleløfter sørger for at tingene kommer op i arbejdshøjde, mm. Erling Atzen fortalte at det næste han overvejede at købe (måske) var en el-kran ”Apijuneda” 😊
1. kontrol sker ved minimum 14 grader. Her registreres om dronningen er ok, hvad er bistyrken/antal af tavler med bier og er der nok foder.
Det ligger helt fast hvornår i løbet af året der er fokus på hvad. Her kan alt ikke gengives, men lidt af det der blev nævnt i foredraget var at Erling starter fodring af dobbeltfamilier i slutning af april, og i midten af maj startes produktionen af dronninger op. Hele juni laves der småfamilier. Først i juni høstes rasphonningen, og rasphonningen skal være slynget senest 10 dage efter afblomstring, for at undgå krystaller.
Honningudbyttet kan påvirkes indtil Sankt Hans. Alt efter d. 22.6 drejer sig om året efter.
Der er tilsyn i bifamilierne hver 5. – 7. dag i maj – juni, og hver 8. – 10. dag i juli – august. Her sker der opfølgning fra sidste tilsyn, vurdering af pladsforholdene og føring af notater i HIVELOG. Hver gang sættes en kunsttavle ved yngellejet – Erling har meget få familier der sværmer. De kan dog finde på at lave dronningeceller hvis de er utilfredse med hende – men så lad dem skifte hende og noter det, og skift senere.
Erling bruger HIVELOG.dk til at holde styr på det hele. På en mini-Ipad. Den behøver ikke at blive fuld af propolis hvis man bruger en kuglepen med ”dut” til trykfølsomme skærme.
Der SKAL gå en parret dronning i kassen senest 1.8 (… ellers duer det ikke… !! )
Når de slynger honning, kan de klare 100 – 120 tavler i timen. Dagen før sættes bitømmer på. På selve dagen benyttes en 220 volt el-løvblæser (IKKE benzinmotor) til at få de sidste bier af.
Honning skal tappes så snart honningen bliver mørk med lyse striber – ellers røres honningen for meget.
Bi-familier sættes først på lyng d. 5. august for at undgå klokkelyng i lynghonningen. Klokkelyng er meget mere ”løber”, så enten skal lynghonningen kun bestå af klokkelyng, eller også risikere man at lynghonningen skiller, hvis de forskellige sukkerarter blandes.
Ved slyngning varmes lynghonning op til max 32 oC, og piskes kort med en boremaskine når det er slynget ud af tavlerne, for at geleklumper ikke skal stoppe vippesien. Smart!
Den honning de sælges til Korea, er et helt kapitel for sig. Honningen fragtes i kølecontainere til Korea, hvor de sælges for 300 kr./glas. Se mere på: https://en.editiondenmark.com/en-dk/collections/honey
Er du medlem af Dansk Biavlerforening, kan du læse om salget af honning til Korea i biavl.dk side 341 – 343. I samme blad side 330 – 335 kan man også læse mere om Atzen Honning på Rømø.
De ser flotte ud !